17. MAJ 2019 • 19:00ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Det skete fredag på valgkampens 11. dag

Debatten om en mulig SV-regering, som statsministeren indledte torsdag, fyldte fortsat det meste dagen derpå.

Liberal Alliance kom med et boligudspil, men det var fortsat statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tanker om en mulig SV-regering, der fyldte mest fredag.



Læs her om valgkampens 11. dag:

* Løkke og den mulige SV-regering

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, afviste hurtigt idéen. Allerede torsdag. De to partier er for forskellige på en række politiske områder. Men det bør hun ikke gøre, mener Løkke. Der skal indgås kompromisser uanset.



- Kommunister ude i Enhedslisten eller folk med nazistiske tendenser i Stram Kurs, de synes selvfølgelig ikke, det er en god idé at tale om at samle Danmark på midten, det siger sig selv, sagde Løkke.

* Mette Frederiksen ryster på hovedet af Løkke

S-formanden mener ikke, at Løkke bør sammenligne Enhedslisten med Stram Kurs, der har kontroversielle Rasmus Paludan i spidsen.

- Guderne skal vide, at Socialdemokratiet og Enhedslisten er uenige om mangt og meget. Det vil vi også være efter et valg. Men der er også ting, vi kan sammen.



- At sammenligne et parti, der arbejder ordentligt og redeligt i Folketinget med Stram Kurs, er helt forkert. Og det er at tage debatten ned på et niveau, hvor det ikke er en statsminister værdig, skrev hun på Facebook.

* Venstres næste formand

Det var i samtalebogen "Befrielsens Øjeblik", at Løkke luftede tanker om en mulig SV-regering. I bogen udtaler Løkke også, at det ikke er nogen naturlov, hvem der skal være formand for Venstre efter ham selv. Løkke afviser, at han dermed indirekte kritiserer næstformand Kristian Jensen.

- Det er ikke en kritik af nogen. Det er bare en faktuel oplysning. Det er jeres opgave med det der spin, spin og dynamolygte, og jeg gider ikke deltage i det.

* Boligudspil fra Liberal Alliance

Regeringspartiet kom med et udspil, der blandt andet skal sikre lavere skat på ejerboliger samt 11.000 flere ungdomsboliger. De skal afhjælpe unges problemer med at finde en lejlighed i de større byer.

Udspillet indeholder i alt seks forslag. På boligskatområdet vil partiet blandt andet fjerne "topskatten" på ejerboliger over seks millioner kroner.

* Al-Jazeera skriver om Rasmus Paludan

"Dansk politiker, der vil udvise muslimer og forbyde islam, stiller op til valg."

Sådan lyder overskriften på en længere baggrundshistorie om Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan, som er at finde på den arabiske nyhedsside Al-Jazeera.



Portrættet var fredag formiddag på forsiden af mediets engelsksprogede hjemmeside som en af "redaktørens udvalgte". Historien beskriver blandt andet Paludans koranafbrændinger.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet