17. JUN 2019 • 06:55ERHVERV/POLITIK

Forbund og arbejdsgivere presser på for flere penge til forskning

Danmark halter bagud i forhold til at prioritere forskning, mener alliance, der presser på for flere midler.

Mens politikere på Christiansborg forhandler om et muligt grundlag for en socialdemokratisk regering, møder partierne pres fra anden side.



Dansk Metal, Dansk Industri, Ingeniørforeningen IDA og Akademiet for de tekniske videnskaber, er gået sammen og gør fælles front. Det skriver aktørerne i en pressemeddelelse.

Sammen har fagforbundene og arbejdsgiverne dannet en forskningsalliance, der skal sikre flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning med særligt fokus på det grønne område.



Den nye alliance vurderer, at Danmark halter bagud i prioriteringen af forskningen.



Forskningsalliancen påpeger, at de tre procent af Danmarks bnp, der bliver brugt på forskning har stået stille i snart et årti.



Bnp står for bruttonationalproduktet og er et meget anvendt nøgletal, der er udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Derimod har Tyskland en målsætning på at bruge 3,5 procent i 2025, mens Sverige og Finland har opstillet et mål på fire procent af bnp.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

19. JUL 2019 • 05:47

Bia-Lid bliver privatbolig

18. JUL 2019 • 19:55 FOR ABONNENTER

Nu kører toget: Kulturhuset vil købe pakhus

18. JUL 2019 • 18:10

Affaldskaos ved strand afværget

Mest læste