Sekretariatet er flyttet tilbage til Gudhjem
Foto: Allan Rieck

12. JUL 2019 • 19:17 • AF WILLIAM BRØNS PETERSEN

Sekretariatet er flyttet tilbage til Gudhjem

Det bornholmske sekretariat for Lokale aktionsgrupper (LAG’er) har flyttet adresse tilbage til Gudhjem. Det oplyser sekretariatsleder Hans Jørgen Jensen. Nærmere bestemt er det Gudhjem Bibliotek og Universitet, som LAG-sekretariatet er flyttet ind på.

Sekretariatet har de seneste fire år holdt til på et kontorfællesskab hos Møbelfabrikken i Nexø, blandt andet sammen med Energitjenesten, der måtte lukke 1. januar i år.

– Og siden har der været en række ind- og udflytninger i kontorfællesskabet kulminerende med, at LAG-sekretæren var eneste mand tilbage ved udgangen af maj, fremgår det af et nyhedsbrev fra LAG-Bornholm.

– Ideen med at være på et kontorfællesskab er netop et fællesskab – og derfor gav det ikke rigtig mening fortsat at køre cirka 50 kilometer dagligt frem og tilbage til Nexø. Årligt spares der nu 7.000-8.000 kilometer og den deraf afledte CO2-udledning, fremgår det endvidere.

Den nye adresse for LAG-Bornholms sekretariat ligger nu i gåafstand fra sekretærens hjemmeadresse, oplyses det.

Hvad er LAG?
LAG står for Lokale aktionsgrupper og er ”lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.”
LAG’er modtager midler fra EU, der ”går til dels at støtte lokale projekter og dels til at drive foreningen.”
Kilde: www.lag-bornholm.dk


SENESTE NYHEDER

20. JUL 2019 • 06:39
Lejr sikrer sig mod terror
19. JUL 2019 • 19:13 FOR ABONNENTER
Cykeludlejere investerer millioner i el-cykler

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JUL 2019 • 05:47
Bia-Lid bliver privatbolig
18. JUL 2019 • 18:10
Affaldskaos ved strand afværget

Mest læste