Lea Wermelin vil skrue op for genbruget i Danmark
Eget foto

12. JUL 2019 • 15:51 • AF RITZAU

Lea Wermelin vil skrue op for genbruget i Danmark

Vi skal indstille os på at genbruge endnu mere affald fra husholdningerne. Sådan lyder det fra den nye miljøminister, Lea Wermelin (S).

- Det klare budskab til alle danskere er, at vi kommer til at skrue op i forhold til vores grønne ambitioner på hele affaldsområdet, siger hun.

I 2016 producerede hver eneste dansker i gennemsnit 600 kilo husholdningsaffald. 48 procent af det samlede affald fra husholdningerne blev genanvendt.

Det kan vi gøre endnu bedre, mener ministeren.

- Vi har en kedelig europarekord, hvor vi er dem, der har det største affaldsaftryk.

- Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at få affaldsmængderne ned og genanvendelsen op. Det er det, jeg sætter mig i spidsen for at gøre nu.

Lea Wermelin har ikke en færdig plan klar endnu.

Men en af de knapper, der efter alt at dømme skal skrues på, er den måde, de kommunale affaldsselskaber indsamler affaldet på i dag.

Graden af sortering og indsamling af affald varierer fra kommune til kommune.

- Vi skal have en klogere affaldssortering, og vi bliver også nødt til at have mere ens regler for kommuner i forhold til affaldsindsamling, siger Lea Wermelin.

Hun nævner tekstiler, elektronik og plastik som områder, hvor vi kan skrue op for genanvendelsen.

- Det kræver, at vi bliver bedre til at sortere, og at vi får danskerne med på den dagsorden. Det tror jeg også gerne, de vil, siger hun.

12. OKT 2019 • 20:01 FOR ABONNENTER

I kapløb med tiden

12. OKT 2019 • 19:42

Private sælger loppefund

12. OKT 2019 • 18:39 FOR ABONNENTER

Skydesportens Dag: Tidende på pletten

12. OKT 2019 • 18:12 FOR ABONNENTER

Efterår på Grønbechs Gård: Kun røre, ikke se!

Mest læste