Cort tager til Touren med rekordstor danskerkoloni
Arkivfoto

2. JUL 2019 • 10:36SPORT • AF RITZAU

Cort tager til Touren med rekordstor danskerkoloni

Når Tour de France lørdag begynder i Bruxelles, bliver det med et rekordhøjt antal danskere på startlisten. Blandt dem er bornholmeren Magnus Cort.

Tirsdag har cykelholdet Dimension Data offentliggjort sin trup, og her er danskerne Michael Valgren og Lars Bak med.

Dermed er i alt ni danskere udtaget til verdens største cykelløb. Det drejer sig foruden Magnus Cort (Astana) og de to Dimension Data-ryttere om Jakob Fuglsang (Astana), Kasper Asgreen og Michael Mørkøv (Quick-Step), Mads Würtz Schmidt (Katjusja), Søren Kragh Andersen (Sunweb) og Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott).

I 1989 og 1991 var otte danske ryttere med, men aldrig har ni danske cykelryttere deltaget.

I de senere år har danskerne dog været fint repræsenteret. Fem var med sidste år, tre i 2017 og syv i 2016. De tidligere Tour-starter med flest danskere - i 1989 og 1991 - bød på en stribe prominente danske ryttere.

Med i Touren 1989 var: Jesper Skibby, John Carlsen, Per Pedersen, Jesper Worre, Bjarne Riis, Brian Holm, Jens Veggerby og Søren Lilholt.

Med i Touren 1991 var: Bjarne Riis, Per Pedersen, Brian Holm, Rolf Sørensen, Jesper Skibby, John Carlsen, Søren Lilholt og Johnny Weltz.

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet