Havekendis holder tre oplæg i Almindingen i dag
Pressefoto

18. MAJ 2019 • 07:13 • AF ANETTE VESTERGAARD

Havekendis holder tre oplæg i Almindingen i dag

Haveselskabet Bomholm har i år allieret sig med travbanen, der holder DM for amatører i dag.

Årets store trækplaster på havemarkedet i Hareløkkerne er imidlertid haveentusiast og slankebogsforfatter Claus Dalby, der holder tre oplæg, blandt andet med udgangspunkt i bestselleren ”Plantemad fra mit grønne køkken”. Det sker klokken 10.30, 12.00 og 14.00.

På havemarkedet kan man finde alt fra spændende planter til gode haverelaterede ideer til haven, blandt andet pileflet, krukker, jernstativer, redskaber, plæneklippere, havtorn, natursæber og cremer, kompostering, racekaniner og meget andet.

Gurli Kongshjelm fra Haveselskabet Bornholm understreger at man ikke behøver være havenørd eller medlem af Haveselskabet for at få noget ud af at komme til havemarked.

– Her er noget for enhver smag, og alle er meget velkomne, siger hun.

Havemarkedet åbner klokken 10.00. DM for amatører starter klokken 12.55 på travbanen.

Mest læste