Politiet blitzede 70 fartsyndere på fem timer

13. MAJ 2019 • 12:05 • AF MIE MØLBAK

Politiet blitzede 70 fartsyndere på fem timer

Politiets fotovogn havde travlt i weekenden, hvor hele 98 bilister blev taget i ikke at overholde fartgrænsen.

Det oplyser politiet i døgnrapporten.

Lørdag den 11. maj brugte fotovognen tre timer på Rønnevej i Lobbæk, hvor 28 bilister kørte for stærkt. Den højeste hastighed var 87 kilometer i timen, hvor fartgrænsen var 60. To kørte så stærkt, at de fik klip i kørekortet.

Søndag den 12. maj var fotovognen på arbejde i fem timer på Sdr. Landevej i Nexø inden for bymæssig bebyggelse. Her kørte 70 bilister for stærkt. Den højeste hastighed blev målt til 88 kilometer i timen. Seks bilister indkasserede klip i kørekortet, og en enkelt står til betinget frakendelse af kørekortet.

Mest læste