Ertholm sejlede med tungt læs: Mange gæster til Christiansø
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

24. APR 2019 • 17:53 • AF HELENE HØM

Ertholm sejlede med tungt læs: Mange gæster til Christiansø

M/S Ertholm, der blev indsat for sæsonen i påsken, sejlede nogle af påskedagene med tungt læs.

– Ja det har været en flot påske for os, ikke mindst på grund af det gode vejr, siger Peter Stange Jensen, der sammen med Jens Hede Madsen ejer og driver Christiansøfarten i Gudhjem.

– Vi havde vel omkring 500 passagerer i påsken i år, og det er ganske godt. Vi er meget tilfredse.

Særlig Skærtorsdag og Langfredag var afgangene godt besatte med næsten 200 passagerer, der skulle til Ertholmene på den godt tre timer lange endagstur.

Her kunne de nyde både påskevejret, mange sæler og mange edderfugle, samt en frokost på kroen. Stig og Charlotte Hallberg Andersen fra Christiansø Gæstgiveri havde valgt udelukkende at holde frokost-åbent i påskedagene.

– Sidste år måtte vi vist aflyse en del gange i påsken, husker Peter Stange Jensen fra Christiansøfarten, for da var det vel nærmest snevejr?


SENESTE NYHEDER

25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie
24. AUG 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Bornholms frugtavlere er udfordret: Høsten ser ikke god ud
24. AUG 2019 • 17:54SPORT
Fire point mod Kastrup og Skjold

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus

Mest læste