Fisker i ny video: Det er håbløst med de sæler
Foto: Allan Rieck

18. DEC 2018 • 16:46 • AF REDAKTIONEN

Fisker i ny video: Det er håbløst med de sæler

– Det er håbløst.

Sådan lyder det fra fisker Bo Johansen fra R32 Ninni. Han var i morges ude for at hive torsk i land, men mange af dem, der kom i båden, var delvist ædt af en sæl.

– Den lå bare dér og kiggede på mig. Man kan jo ikke gøre noget, siger Bo Johansen til Bornholms Tidende.

– Det er hver eneste gang, man kommer ud, så ser det sådan her ud. Det er alle små fiskere, der fisker med garn og kroge, det går ud over, siger han.

Og nytårstorsken?

– Det bliver nok svært med den. Sælerne tager alle dem med lidt størrelse på, så det ser desværre ikke så godt ud med en god, stor torsk til nytårsaften, siger Bo Johansen.

Se hans video her.



Ødelagte garn, skambidte fisk og parasitter i torsken har været et stigende problem for fiskerne de senere år, og intet tyder på, at problemet bliver mindre i fremtiden.

– Vi har i efterhånden mange år sagt, at der har været behov for at regulere, men det er desværre ikke sket, siger Bo Johansen.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER
Ombygning til madskole er nu i gang
25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste