Hvad er bedst for Esther? Hospitalet har disse seks veje at gå
Foto: Berit Hvassum

15. OKT 2018 • 14:44 • AF JAKOB MARSCHNER

Hvad er bedst for Esther? Hospitalet har disse seks veje at gå

Bornholms Hospital har de seneste to et halvt år været udviklingshospital og dermed fritaget for flere bånd, der snærer på andre hospitaler. Det giver hospitalet frihed til at søge i nye retninger, og til et møde i Aakirkeby fredag løftede hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen sløret for de næste af dem.

– Vi har fået en mulighed for at spørge os selv, hvad vi nu kan lokke politikerne til at støtte som en del af det at være udviklingshospital, sagde han.

De næste mulige veje er der seks af:

Dels vil hospitalet gerne organisere sig mere ud fra patienternes behov, og dels vil man gerne søge at fremme bornholmernes sundhed i nye samarbejder med både kommunen og de praktiserende læger.

For det tredje vil Bornholms Hospital gerne tættere på patienterne, mens idé nummer fire handler om også at bruge akutbilen forebyggende, og ikke kun først når skaden er sket.

Hospitalets femte ønske beskrev Niels Reichstein Larsen som det mest vidtrækkende, selvom det måske ikke lyder sådan umiddelbart: ”Skal ressourcer fordeles anderledes?”.

– Det er nok det mest kontroversielle. Men det kan godt være, at vi skal afgive nogle opgaver til kommunen, sagde han.

Bornholms Hospitals sidste aktuelle plan er ifølge Niels Reichstein Larsen allerede blevet en form for slogan internt på hospitalet: Hvad er bedst for Esther Kofoed? lyder det.

– Det handler om, at man skal trække sig et skridt tilbage hver gang man skal planlægge noget. Og så tænke ”Hvad er bedst for Esther?”.

– Erfaringen er, at svaret ofte giver sig selv, når man gør det på den måde. Det gør op med noget vanetænkning, og ikke at der altid er noget galt med vanetænkning. Nogle gange skal man bare også slå autopiloten fra og tænke lidt anderledes, sagde Niels Reichstein Larsen.

SENESTE NYHEDER

21. APR 2019 • 18:14 FOR ABONNENTER
Bodilskers nye præst vil gerne sige hej over køledisken

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. APR 2019 • 17:03
Bilist til tjek for piskesmæld
21. APR 2019 • 05:55
Gylletid varer et par uger endnu

Mest læste

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag