Projekt hænger i tynd tråd

6. JUL 2018 • 20:42 • AF WILLIAM BRØNS PETERSEN

Projekt hænger i tynd tråd

Projektet om at etablere et fælleshus på Kampeløkke Havn risikerer ikke at blive til noget alligevel. Det fortæller havneformanden for Foreningen Kampeløkke Havn, Poul Stadler, til Bornholms Tidende.

Årsagen er, at det nye klubhus skal tilsluttes det eksisterende kloaknet. Og det koster penge. Det vidste foreningen godt, men den havde regnet med normal afgift.

Da tilslutningen i første omgang blev anset som en førstegangstilslutning, lød afgiften på 276.000 kroner, fortæller Poul Stadler. Det ville helt sikkert vælte budgettet, lyder det.

– Sådan en post vælter det hele, siger han.

– Nu hænger projektet i en tynd tråd.

Derfor har foreningen også set sig om efter alternative løsninger, fortæller formanden.

– En løsning kunne indebære, at vi kan bruge Domens kloakbrønd, siger han, men pointerer, at han egentlig ikke ved, hvem der ejer brønden og derfor heller ikke ved, om det kan lade sig gøre.

– Alternativt skal vi selv bekoste en boring, en brønd og en pumpe og betale afgift. Og så er vi oppe på en ekstraudgift på 70-80.000 kroner.

Og selv om der kan findes en løsning, risikerer projektet stadig at ramle, for det samlede budget på 800.000 kroner er i forvejen stramt, siger formanden.

– Hvis vi kan få den billige løsning hen til Domen, og hvis der på et tidspunkt er nogen, der træder til og hjælper, så kan det lade sig gøre. Men det er meget, meget usikkert lige nu, lyder vurderingen fra Poul Stadler.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2018 • 14:32 FOR ABONNENTER
30 frivillige er klar med kæmpefest i Nexø
20. JUL 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. JUL 2018 • 12:16 FOR ABONNENTER
Afspærring gør ondt på Småfolk
20. JUL 2018 • 09:35
Fire fartsyndere fanget

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste