Pia Kjærsgaard hiver en gammel traver frem: Hvad med at flytte Folkemødet?
Foto: Jens-Erik Larsen

12. JUN 2018 • 14:26 • AF TOMMY KAAS

Pia Kjærsgaard hiver en gammel traver frem: Hvad med at flytte Folkemødet?

Folketingets formand, DF'eren Pia Kjærsgaard lægger op til ny debat om at flytte Folkemødet fra Allinge. Det sker i et blogindlæg på tv2.dk.

For bag de mange smil på “afslappede politikere, lobbyister, journalister, højskolelever og andet godtfolk" er der en stigende irritation over priserne, beretter DF'eren.

DELTAG I AFSTEMNINGEN UNDER ARTIKLEN

– Folkemødet er siden 2011 blevet et tilbagevendende arrangement, så mange bestiller hotelovernatninger og sommerhuse flere år frem i tiden. Med det resultat, at spontane besøg fra ”folket” bliver mere og mere umuligt på det, der skulle være et folkemøde, skriver Pia Kjærsgaard.

Hun mener ikke, at selve ideen bag Folkemødet fejler noget, men hun mener blandt andet, at det kunne være en idé at lade den politiske festival gå på tur. Ikke hvert år, skriver DF'eren men måske for tre-fire år ad gangen.

– Så kunne Folkemødet flytte rundt mellem landsdelene og afholdes på steder, hvor rammerne tillader gode betingelser for Folkemødet, foreslår Folketingets formand.

– Hvis tanken bag Folkemødet virkelig er, at danskerne skal have mulighed for at deltage, så giver det mening at flytte det rundt omkring i landet, lyder det fra Pia Kjærsgaard.

Hvad mener du? Deltag i afstemningen herunder eller i debatten på Bornholms Tidendes facebookside.

AFSTEMNING

Er det en god idé at flytte Folkemødet?

Ja
Nej



SENESTE NYHEDER

20. OKT 2018 • 18:13SPORT
Et point til NB Bornholm
20. OKT 2018 • 18:05SPORT
Rønne fB slået i overtiden
20. OKT 2018 • 10:15 FOR ABONNENTER
Foreslået miljøafgift vil ramme pendlerne hårdt

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. OKT 2018 • 08:27
Dreng sigtet for vold

Mest læste