Se godt ud året rundt med tøj fra Object

SPONSORERET AF TRENDDAY

Se godt ud året rundt med tøj fra Object

Object er et dametøjsbrand, der specialiserer sig i trendy tøj med rå og rockede undertoner. Hos brandet finder du tøj til at dække alle dine behov, så hvad enten du leder efter en mønstret festbluse, et par sorte jeans eller en hudfarvet bralette, så kan du finde det hos Object.

Object er det, som man kan kalde et high street-brand. Udtrykket ”high street” kan groft sammenlignes med ”strøg”, og derfor er high street-butikker og brands lig med butikker og brands, der ofte er til at finde i gadebilledet og butikscentre.

Men fordi et brand er tilgængeligt og har et budgetvenligt prisleje, er det ikke ensbetydende med, at tøjet er af dårlig kvalitet. Mange brands, herunder Object, er blevet klar over, at deres forbrugere går op i, at deres tøj skal være af god kvalitet, så det kan bruges mere end én gang. Derfor prioriterer mange mærker, at deres varer skal laves af gode kvalitetsmaterialer, så deres forbrugere får noget for pengene – også selvom tøjet er budgetvenligt.

To store årlige kollektioner og løbende samarbejder
Som mange andre high street-butikker og store brands leverer Object to store kollektioner om året. Disse kollektioner følgerne årstiderne og ankommer ved vinterens og sommerens udgang. Undervejs kommer der også løbende nye varer til. På den måde behøver man ikke frygte, at man kommer til at gå i det samme Object tøj som så mange andre.

Udover de faste kollektioner laves der også nogle gange samarbejder med kendte ansigter og designere. Mange modebloggere har efterhånden så mange følgere og så stor en stemme, at de kan betegnes som influencers. Derfor er det et klogt træk af tøjproducenter at rekruttere dem, så begge parter får noget ud af samarbejdet. Modebloggeren kan udleve sine designerdrømmer, og tøjproducenten kan få lavet en trendy kollektion, som taler til modebloggerens følgere.

Du finder Object-tøj i alle Bestseller-butikker samt online
Bestseller er en kæmpe tøjkoncern i Danmark, som har mange brands under sig. Object er et af disse brands, og de andre brands er også velkendte high street-brands, som ofte har butikker i gågader og butikscentre.
Eksempler på de andre kendte mærker er Vero Moda, Vila, Only, Junarose, Jack & Jones, Selected og Outfitters Nation. Færdes man der, hvor der er butikker, vil man også lægge mærke til, at mange butikker bærer disse navne.

Bestseller fører deres brands i egne butikker, men deres brands sælges også gennem uafhængige forhandlere. Object-brandet har ikke deres egne butikker i Danmark, men det betyder ikke, at Object-tøj er svært at finde.

Bestsellers butikker fører også koncernens forskellige brands indbyrdes. Du har sikkert før besøgt en Vero Moda-butik og set, at butikken også har tøj fra for eksempel Vila og Noisy May. Derfor kan du ofte finde Object-tøj i andre Bestseller-butikker.

Har du ikke tålmodighed til at kigge i butikker, er der også en hurtigere metode til at finde tøj fra Object. Bestseller følger nemlig også de seneste trends inden for den digitale verden, og derfor har koncernen naturligvis også sørget for, at alle deres brands kan købes online via deres webshop. På deres hovedside finder du alle deres brands samlet, og du kan se alle de forskellige brands produkter og varer.

Men Object-tøj kan ikke kun findes i Bestsellers online shop. Som tidligere nævnt bliver Bestsellers mærker også ført af uafhængige forhandlere, der ikke har noget at gøre med koncernen. En enkelt søgning på Google kan derfor vise dig en masse forskellige webshops, der fører Object-tøj.


Mest læste