Samme runer i Knudsker og Svaneke: Runesten blev brugt som bro
Svaneke Kirke. Foto: Jens-Erik Larsen

12. MAJ 2018 • 20:20 • AF PETER TIEMROTH

Samme runer i Knudsker og Svaneke: Runesten blev brugt som bro

På Svaneke Kirkegaard har siden 1852 stået en bemærkelsesværdig runesten, som for nylig har været genstand for særlig videnskabelig opmærksomhed på grund af et nyt runefund på den anden side af øen.

Under en ferie på Bornholm opdagede en svensk arkæolog nemlig en runesten over døren mellem våbenhuset og kirkeskibet i Sct. Knuds Kirke, hvis eksistens hverken Bornholms Museum eller Nationalmuseet kendte.

Den ferierende arkæolog tog et billede og delte det på et socialt medie, hvorved runeeksperter i Danmark blev opmærksomme på stenen. Og Nationalmuseets runeekspert Lisbeth Imer blev kaldt til øen.

Selv om det kun er en begrænset del af runestenen, der er synlig, kunne Lisbeth Imer konstatere, at noget af indskriften er ”Krist hjælpe sjæl hans”. En tilsvarende vending findes på otte-ti af de runesten, som er fundet på Bornholm.

Selv om runeskriverne arbejdede individuelt uden nøjagtigt identiske tegn, slog det Lisbeth Imer, at tegn og stavning på stenen I Knuds Kirke minder påfaldende om en kendt runesten på Svaneke Kirkegård.

Blandt fagfolk bærer den navnet ”Østermarie 1” og er tre meter høj, 83 cm. bred og 32 cm. dyb. Den har været kendt helt siden 1600-tallet, hvor den lå som bro over et vandløb tæt ved Gyldensgaard med indskriftssiden nedad.

Senere i 1840 blev stenen indlagt i en ny landevejsbro over Gyldenså ikke langt fra sin tidligere plads. Og herfra blev den igen taget op i 1852 og flyttet til Svaneke Kirkegård.

Runeindskriften lyder i futhark – runealfabet – noget så mundret som: ”Bofi let resa æftiR Økel/Økel, faur sin goan. Kristr hialpi sialu”, hvilket kan oversættes med ”Bove lod (stenen) rejse efter sin gode far Økil. Krist hjælpe (hans) sjæl.”

Skikken med at rejse runesten er antagelig kommet til Danmark fra Norge og Sverige. De fleste sten er rejst af mænd efter mandlige slægtninge. Kun undtagelsesvis er de rejst af eller for kvinder. F. eks. i Bodilsker, hvor en sten er rejst efter Botirda.

I øvrigt er Lisbeth Imer er ikke i tvivl om, at der fortsat er mange uopdagede runesten rundt omkring i øens kirker. Det fortæller hun i pragtværket ”Danmarks runesten”, udgivet af Gyldendal og Nationalmuseet.

- - - - -
Runesten ved vandløb

Kristendommen kommer fra midten af 1000-tallet stærkt til udtryk i runestensteksterne. Næsten halvdelen af de læsbare indskrifter har sjæleformler i form af ”Krist hjælpe hans sjæl” , ”Gud hjælpe hans sjæl” eller lignende.

Runestenene findes spredt over hele øen, og mange er fundet som genbrugte bygningssten i kirkerne. Og de godt 40 kendte runesten repræsenterer formentlig kun en del af den oprindelige bestand.

Bemærkelsesværdigt mange af øens runesten er fundet som overgange over vandløb. Det er muligt, at vadesteder og andre trafikale knudepunkter sammen med kirkerne var de oprindelige placeringer for mange runesten.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2018 • 09:45 FOR ABONNENTER
Analyse: At gøre det populære rækker ikke for Venstre
20. OKT 2018 • 18:13SPORT
Et point til NB Bornholm
20. OKT 2018 • 18:05SPORT
Rønne fB slået i overtiden

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. OKT 2018 • 08:27
Dreng sigtet for vold
20. OKT 2018 • 08:29
Spritbilist påkørte bil
20. OKT 2018 • 08:29

Spritbilist påkørte bil

Mest læste