Bornholm på charmeoffensiv i København – og der er plads til flere
Foto: Tommy Kaas

8. JAN 2018 • 10:24 • AF REDAKTIONEN

Bornholm på charmeoffensiv i København – og der er plads til flere

At Bornholm drager til København for at vise sig frem i foråret, er efterhånden blevet en tradition, og den 21. april skal Rådhuspladsen i hovedstaden igen forkæles med noget af alt det gode, som Bornholm har at byde på.

I 2017 deltog 52 bornholmske virksomheder og organisationer i arrangementet Bornholm i København.

Mange af disse har allerede sagt ja til at deltage igen når Bornholm igen tager til København, oplyser Destination Bornholm.

Og man vil gerne have flere med:

– Hvis din virksomhed også gerne vil med eller blot høre mere om arrangementet, så mød gerne op til informationsmøde mandag den 29. januar kl. 16.30 på Gaarden, Bornholms Madkulturhus, lyder det i en pressemeddelelse.

Igen i 2018 er det brødrene Mads og Mikkel Marschall, der er tovholdere for eventen, som Destination Bornholm har overtaget ejerskabet af efter Bornholms Regionskommune.

– Det var fantastisk at se hvor mange mennesker der kom på Rådhuspladsen sidste år trods relativt dårligt vejr, siger Mikkel Marschall.

– En del af standene havde et rigtig godt salg på dagen og det er interessant at se hvor mange der kommer forbi fordi de vil på ferie eller flytte til Bornholm for at bo og/eller arbejde. En del af de virksomheder, der søgte arbejdskraft var meget tilfredse og fik mange nye kontakter og samtaler.

– De besøgende, der kommer på Rådhuspladsen, får en lille bid af Bornholm om det så er job de leder efter, kolde øl, røget sild eller hjemmestrikkede sokker. Det er imponerende at vi er så bredt repræsenteret og dejligt at se at de virksomheder der deltager samarbejder, og dermed samtidig styrker deres netværk på øen, siger han.

Pernille Kofod Lydolph, der er direktør hos Destination Bornholm, tilføjer:

– Når vi sammen profilerer Bornholm, står vi stærkest og det er på mange måder styrken i sammenhold og samarbejder, som vi ser frugten af i disse år.

SENESTE NYHEDER

22. SEP 2018 • 18:33 FOR ABONNENTER
Løvstikken kan være på vej mod lukning
22. SEP 2018 • 18:07SPORT
Her er Almindingsløbet i billeder
22. SEP 2018 • 15:31 FOR ABONNENTER
Vandet får fart på i svømmehallen
22. SEP 2018 • 14:16
Flere vil holde får og geder
22. SEP 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Siff er blevet en kendis
22. SEP 2018 • 11:29 FOR ABONNENTER
Sygdom udfordrer en stram økonomi

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste