Restaurant står foran byggerod: Vi lukker aldrig
Foto: Jens-Erik Larsenn

6. JAN 2018 • 19:20 • AF HENRIK NIELSEN

Restaurant står foran byggerod: Vi lukker aldrig

Bornholms Lufthavn skal både bygge nyt og om i sit køkken og har derfor sendt arbejdet i offentligt udbud med hjælp fra Steenbergs Tegnestue, som er totalrådgiver på byggeriet.

Der er tale om cirka 90 kvadratmeter nybyggeri og cirka 60 kvadratmeter ombygninger, som udbydes i hovedentreprise. Det betyder, at en hovedentreprenør får til opgave at styre underentreprenører, økonomi og selve byggeriet.

Det sker, fordi der er brug for nye og mere tidssvarende køkkenfaciliteter. Efter planen begynder arbejdet umiddelbart efter fastelavn.

Byggeriet bliver en udfordring for Casper Rønne-Hansen, som driver restauranten Hos Casper med udgangspunkt i lufthavnens køkken, men der bliver ikke tale om at holde lukket i byggeperioden, understreger han overfor Bornholms Tidende.

Han fortæller, at Hos Casper har et motto, ”Vi lukker aldrig”. Det er noget, der er vigtigt for ham og især for hans kæreste Sanne, som er restaurantchef.

– Hendes holdning er, at hvis man ikke udvikler, så afvikler man. Og hvis man lukker, så sender man folk hen et andet sted. Det skal vi ikke, vi skal være klar til at servicere de store og de små. Det er hende, der har skubbet på og sagt, at selv om der skal bygges om, og det varme køkken skal lukke i tre uger til en måned, så skal vi ikke lukke, lyder det bestemt fra Casper Rønne-Hansen.

SENESTE NYHEDER

24. APR 2018 • 18:15 FOR ABONNENTER
Opfordring: Ryk foreningshus til hallen
24. APR 2018 • 18:12 FOR ABONNENTER
Stor fond engageret i Nordlandshallens udvidelse
24. APR 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Den nordlige havnefront løb med opmærksomheden
24. APR 2018 • 14:54 FOR ABONNENTER
Hellisen får overskud efter flere år med minus
24. APR 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2018 • 07:10
DMI: Hård kuling rammer Bornholm
23. APR 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Ejer af sommerfuglepark får sin drøm opfyldt

Mest læste