Ny ordning med garanti for praktikpladser vokser

16. DEC 2017 • 12:34 • AF REDAKTIONEN

Ny ordning med garanti for praktikpladser vokser

Bornholms nye ordning for praktikpladsgaranti vokser hastigt.

15 virksomheder har siden slutningen af november tilmeldt sig ordningen. Dermed er der nu flere end 200 praktikpladser til unge bornholmere i 2018.

I slutningen af november kunne Business Center Bornholm annoncere, at 14 bornholmske virksomheder inden for de erhvervsfaglige brancher var gået sammen om at garantere praktikpladser til unge bornholmere.

Siden har hele 15 nye virksomheder tilmeldt sig ordningen, der skal gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsfaglig uddannelse.

– Det er enormt positivt at se så mange virksomheder tage aktivt ansvar for at sikre et bæredygtigt bornholmsk arbejdsmarked, hvor det også i fremtiden skal være muligt at rekruttere faglært arbejdskraft, siger administrerende direktør i Beck Pack Systems A/S og formand for Business Center Bornholm Peter Vesløv.

Den bornholmske arbejdsstyrke skrumper, og især faglært arbejdskraft bliver en mangelvare i fremtiden.
Konkret viser prognoserne, at øens arbejdsmarked står til at mangle op til 300 faglærte medarbejdere i 2020.

For få unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, og en af årsagerne er frygten for at ende uden praktikplads.

Det er den frygt, den nye ordning skal gøre op med. De tilmeldte virksomheder garanterer hver især at tage et bestemt antal lærlinge og elever årligt, og den samlede opgørelse offentliggøres, så de unge og deres forældre kan få et konkret billede af mulighederne inden for de forskellige faglige uddannelsesretninger.

De 29 tilmeldte virksomheder har allerede givet tilsagn om at tage over 200 lærlinge og elever i 2018, hvilket er et stort fremskridt sammenlignet med tidligere år.

SENESTE NYHEDER

15. OKT 2018 • 05:54 FOR ABONNENTER
Byggeri af nyt vandværk starter i denne uge
14. OKT 2018 • 13:40 FOR ABONNENTER
Arkæolog advarer mod overvanding af historisk holm

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm

10. OKT 2018 • 09:21SPORT

BHS-Almeborg henter forstærkning