Kæmpe stigning: Bornholmerne har i 2017 handlet hus for næsten 600 mio. kr.
Foto: Jens-Erik Larsen

21. NOV 2017 • 08:51 • AF TOMMY KAAS

Kæmpe stigning: Bornholmerne har i 2017 handlet hus for næsten 600 mio. kr.

I 87 af landets 98 kommuner er der brugt flere penge på huskøb i 2017 end i 2016 – og Bornholm ligger i top fem, når det handler om den største vækst.

Det oplyser Boligsiden.dk.

416.898.517 kroner blev der i månederne januar til oktober 2016 brugt på huskøb på Bornholm. Det tal er i år 582.777.090 kroner og er lig med en stigning på over 165 millioner kroner – eller knap 40 procent.

Og det placerer altså Bornholm på en femteplads over landets kommuner.

– Det går altså godt på boligmarkedet de fleste steder i Danmark, og det glæder vi os over, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Ishøj og Vallensbæk på den københavnske vestegn topper listen, idet tallene her viser stigninger i forbruget på køb af huse på henholdsvis 66 og 49 procent.

SENESTE NYHEDER

12. DEC 2017 • 15:38 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Kadeaus redning er godt nyt for Bornholm
12. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
12. DEC 2017 • 08:14
Kort strømafbrydelse

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. DEC 2017 • 19:30
Nye ejere pumper penge i Kadeau

Mest læste