Stormen førte ingen større skader med sig
Foto: Allan Rieck

14. SEP 2017 • 09:23 • AF JAKOB MARSCHNER

Stormen førte ingen større skader med sig

Selvom stormen var kraftig, slap bornholmerne fra den uden skader af betydning. Sådan så billedet i hvert fald ud klokken 9.

Boskov Skadeservice rykkede sidst på eftermiddagen onsdag ud til Danske Bank på Store Torv i Rønne. Her var et lille hjørne knækket af de afdækningsplader, der er sat op på taget efter branden i august. Derfor kom der vand ind.

Det førte til, at torvet var spærret af for at undgå skader, hvis flere dele af bygningen skulle falde ned. Det skete ikke, og kort efter klokken 6 torsdag morgen kunne Boskov fjerne afspærringen igen.

Også ude på øen var stormen lempelig.

– Det har indtil videre været en stille og rolig nat. Alle har efterhånden sikret det, som de skal have sikret, så der skal snart komme en ordentlig storm eller en orkan, før der sker skader, siger Ole Ib Boskov.

– Så jeg var faktisk ikke så nervøs, men derfor er vi selvfølgelig alligevel klar, hvis der skulle ske noget, siger han.

SENESTE NYHEDER

24. NOV 2017 • 16:51
Sådan ser regionsrådet ud
24. NOV 2017 • 16:49 FOR ABONNENTER
Black friday har stadig ikke overtaget Bornholm
24. NOV 2017 • 14:30 FOR ABONNENTER
ASG og Stig Rossen i bragende succes
24. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste