Dukketeater også i Gudhjem

9. SEP 2017 • 14:00 • AF ELISABETH KROGH

Dukketeater også i Gudhjem

Dukketeaterfestivalen når som noget nyt i år også til Gudhjem, da Undreværket er gået ind som spillested.

Her kan børn og voksne imorgen søndag 10. september opleve fortællingen om Peter og Ulven som skyggespil i Undreværket.

Det er den tyske teatergruppe Laku Paka, der sammen med livemusiker Kerstin Röhn på saxofon i morgen gæstespiller i Gudhjem - som en del af Bornholms Internationale Dukketeaterfestival 2017.

Eventyret om Peter og ulven fortælles med skyggeteater og med det klasssiske soundtrack skrevet af Sergej Prokofiev. Laku Paka fortæller den velkendte historie fra et helt nyt perspek- tiv – nemlig ulvens!

Forestillingen stak af med 1. præmien "Goldene Rabe" på den internationale skyggeteaterfestival i Schwäbisch-Gmünd i 2006.

Forestillingen er ganske gratis og for alle aldre (fra fem år og op).

Peter og Ulven vises i øvrigt også på Scene 2 / Det lille hus i Nexø mandag klokken 10.00 og i Cirkus Stjerneskud tirsdag klokken 10.00.


SENESTE NYHEDER

26. MAJ 2018 • 11:14 FOR ABONNENTER
Strategien i Nyker virker: Der er penge i kiks og knækbrød
26. MAJ 2018 • 10:10
Affald er farligt for dyrelivet
26. MAJ 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
26. MAJ 2018 • 06:22 FOR ABONNENTER
NB Bornholm skal vinde i dag: Vi har noget at bevise

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. MAJ 2018 • 08:50
Tyv stjal 380 kvadratmeter loft

Mest læste