Opsendelse af Nexø II i fare for aflysning
Foto: Allan Rieck

14. AUG 2017 • 18:39 • AF MADS WESTERMANN

Opsendelse af Nexø II i fare for aflysning

Raketforeningen Copenhagen Suborbitals’ planlagte opsendelse af Nexø II-raketten fra farvandet øst for Bornholm er nu i fare for ikke at blive til noget i år.

Det skyldes ikke de seneste dages postyr om den rivaliserende forenings nøgleperson Peter Madsen men de foregående ugers forvirring om, hvordan de to foreninger har skullet dele den tilgængelige tid i opsendelsesområdet.

– Det har rykket rundt på vores planlægning, og nu mangler vi et skib med en langtrækkende radar til at overvåge opsendelsesområdet, fortæller Mads Wilson, der er pressetalsmand for Copenhagen Suborbitals.

Ved de tidligere års opsendelser har Copenhagen Suborbitals fået hjælp af marinehjemmeværnets patruljefartøj MHV Hjortø, men på grund af øvelser og et planlagt værftsbesøg kan Hjortø i år ikke bistå raketamatørerne med opsendelsen af den næsten syv meter høje og 290 kilo tunge raket.

Læs historien i Bornholms Tidende mandag.

SENESTE NYHEDER

20. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste