Loppeteket forærer stand væk til velgørende formål

14. MAJ 2017 • 10:31 • AF HENRIK NIELSEN / TOMMY KAAS

Loppeteket forærer stand væk til velgørende formål

Er man en forening, en organisation eller en privatperson, som samler penge ind til et velgørende formål, så har man mulighed for at få en gratis stand i Rønnes loppesupermarked, Loppeteket, i Snellemark Centret.

Det fortæller parret bag Loppeteket i en pressemeddelelse.

– Vi vil gerne give lidt igen, når nu bornholmerne har hjulpet os så godt på vej. Derfor leder vi efter foreninger, organisationer eller andre, der kan bruge en gratis stand til at tjene nogle penge til et godt formål, siger William Husted, der ejer Loppeteket sammen med Christina Hobel.

De næste tre måneder har Loppeteket reserveret stand nummer 86, som gives væk gratis. Normalt betaler man kommission af salget fra standen, men det er også fjernet.

– Vi forestiller os, at det kan være alt fra en fodboldklub til en folkeskoleklasse, som har brug for at tjene nogle penge. Man skal bare kontakte os, og så vurderer vi, hvem der skal have standen, siger William Husted.

Standen gives gratis væk i perioder på 14 dage, hvorefter en ny gruppe kan komme til og tjene penge ind til et godt formål. Interesserede kan skrive en mail til Loppeteket.

Joan Pedersen, der samler ind til de bornholmske hospitalsklovne, er den første til at sælge gratis på stand 86 hos Loppeteket.



SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 17:00
Pedaltramp mod cancer
23. OKT 2017 • 15:30 KUN FOR ABONNENTER
Sæsonen røget ind på en topplacering
23. OKT 2017 • 14:00 KUN FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Det handler om personerne til et kommunalvalg
23. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER

Weekendens leder: En skål for Bornholm!

22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER

Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt

Mest læste