22. FEB 2016 • 15:11SYNSPUNKT • AF JENS MØLLER JENSEN, CAND. POLIT. BØLSHAVN 56 SVANEKE

De ekstreme

Det ekstreme trives i dansk politik. Ida Auken, tidligere miljøminister fra Socialistisk Fol-ketin (nu miljøordfører for Det radikale Venstre) omtaler på Facebook interesse-organisationen Bæredygtigt Landbrug, som »ubetinget noget af det mest rabia-te,« hun har været udsat for. På DR2 magasinet Deadline fik den en tand mere. Her udtalte hun uden at blinke, at ”Bæredygtigt Landbrug er en meget ekstremi-stisk gruppe”, som ”er fuldstændig ligeglade med fakta” og ”meget stolte over ikke at overholde loven”.

Bæredygtigt Landbrug påkalder sig i stigende omfang bevågenhed. Organisatio-nen har et stærkt stigende medlemstal og har med held været i stand til at vare-tage medlemmernes interesser. Er lovgivningen, cirkulærer m.m. uklar, eller i strid med gældende EU-ret gøres der kort proces. Man stævner de formastelige ved domstolene.

Yderligere har organisationen fået medhold i straffesager rejst af staten mod nogle af organisationens medlemmer. Det gælder den meget omtalte randzone-lov, hvor staten postulerede, at landmændene havde overtrådt bræmmebe-stemmelserne. Ved retten blev de frifundet med begrundelsen, at reglerne var upræcise og uklare. Staten trak herefter straffesagerne tilbage, og den daværen-de SR-regering opgav at administrere loven. Den er i dag ophævet.

Ida Auken havde i øvrigt oktober 2012, som miljøminister udelukket Bæredygtigt Landbrug fra at deltage i forhandlinger ”om næste generations vandplaner”, med den begrundelse, at foreningen og dens formand Flemming Fuglede overtrådte selvsamme randzonelov.

En anden sag, som optager landmændene meget, er kommunernes pligt til at vedligeholde vandløbene, herunder at bortskære den vækst (grøde), der er i vandløbene. Grøden hæmmer vandgennemstrømningen, og i det flade landskab betyder det ofte, at vandet ikke kan komme væk fra markerne. De våde marker skader planterne og en forsumpet mark kan ikke opsuge vandet, når det regner kraftigt.

Vandløbsloven fra 1983 fastslår, at kommunerne har pligt til at sikre gennem-strømning i vandløbene. Bæredygtigt Landbrug vil derfor have vandløbene renset op, og mener at staten har givet kommunerne en fejlagtig instruks om lovens bestemmelse om grødebeskæring. Derfor har foreningen stævnet staten.

Dette har givet bekymring hos nuværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjær Hansen, fordi man tilsyneladende anser det for en tabersag. I det hele taget øn-sker Venstreregeringen ikke at stå for skud fra landbrugsorganisationer, idet Venstre måtte notere stor tilbagegang i kernebaglandet ved sidste folketingsvalg. Derfor skal instruksen til kommunerne om oprensning af vandløbene ændres, så den ikke er i modstrid med vandløbsloven fra 1983.

Samtidigt forsøger ministeriet at indgå forlig i den verserende sag med Bæredyg-tigt Landbrug ved at imødekomme organisationens kritik af den hidtil gældende instruks. Det fremgår af mailkorrespondance mellem ministeriet departements-chef og formanden for Bæredygtigt Landbrug: Departementschefen skriver: ”Mi-nisteriet har med det nuværende udkast imødekommet en stor del af kommen-tarerne fra Bæredygtigt Landbrug, og strakt sig så langt, det er muligt inden for den eksisterende lovgivning” og videre skriver Departementschefen: ”Lad mig høre hurtigst muligt, gerne så vi senest mandag 2. november 2015 kan oplyse overfor retten, hvorvidt retssagen forliges”.

Af svarmailen fremgår det, at Bæredygtigt landbrug ikke er interesseret i et for-lig, men blot stiller stævningen i bero, indtil det er afklaret, om ministeriets hyr-debrev til kommunerne reelt føret til en anden praksis for grødebeskæring af vandløbene.

Så hvem har styr på fakta? Tilsyneladende har Bæredygtigt Landbrug et godt ind-blik i det som er ret og rimelig i henhold til lovgivningen i Danmark og EU. Det samme gælder ikke helt for Ida Auken.
Det er naturligvis ærgerligt, når Ida Auken som minister må stå på mål for en randzonelov, som efterfølgende af domstolene bliver erklæret ugyldig. Især når man spiller med musklerne og udelukker Bæredygtigt Landbrug fra indflydelse på nye reguleringer af vandmiljøet, fordi organisationen nægter at lægge sig fladt ned, da Ida Auken krævede det.
Men det retfærdiggør ikke Ida Aukens intimiderende karakteristik af Bæredygtigt Landbrug.

For borgere, som ikke til dagligt beskæftiger sig med landbrugsfaglige spørgsmål, er det vanskeligt at gennemskue fup fra fakta. Derfor har typer som Ida Auken en lang løbebane, hvor man kan slippe godt fra ærekrænkende udtalelser og misin-formation, og stadig bevare troværdighed hos store dele af befolkningen.

Men det går ikke altid godt. Ida Aukens onkel fejlciterede i 1988 den norske udenrigsminister. Det var stærkt medvirkende til, at han aldrig blev statsminister til trods for stor popularitet og vælgertilslutning.

Det burde typer som Ida Auken tage med i overvejelserne.


SENESTE SYNSPUNKT

18. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære Bjørn
17. MAR 2016 • 15:37SYNSPUNKT
Løgnen om kontanthjælpen
16. MAR 2016 • 16:00SYNSPUNKT
Realisme eller luftkasteller
14. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Tak til Mr. BornPass
12. MAR 2016 • 10:00SYNSPUNKT
Flyt nu den skulptur
10. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
EU og migrantkrisen
4. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Det bornholmske skolevæsen
24. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ræven efter hønen
23. FEB 2016 • 15:05SYNSPUNKT
Sælen på sin sten
22. FEB 2016 • 15:11SYNSPUNKT
De ekstreme
18. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære mor
10. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ynkelige skoleledere

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?