Dødsfald: 'Han tog ansvar og var fyldt med humør'

MINDEORD

Hans Jacob Rømer, Klemensker, har skrevet mindeord om Flemming Ipsen, der døde forleden:

Flemming er ikke længere iblandt os – fysisk. Men, det vil han vedblivende være, for os hver især – så længe det nu er os forundt at være her.

Flemming og jeg blev født og voksede op med få kilometers afstand. Men vi havde aldrig mødt hinanden. I 1968 havde vi studenteroprør, Vietnamkrig på de høje nagler, samt disciplinkrise på uddannelsessteder og i forsvaret. Det var faldet i mit lod at være nyuddannet, grøn og uerfaren officer i sidstnævnte.

I juni 1967 modtog vi 140 nye vrangvillige og obsternasige rekrutter. En af dem hed 712 Flemming Ipsen. Flemming blev for mig en øjenåbner. En hjælp til at forstå, forklare og acceptere andre mennesker.

Jeg tror ikke, at det er seriøst korrekt at insinuere, at Flemming var i besiddelse af en større grad af pædagogiske evner. Hvilket jeg tror, at han på det bestemteste ville have frabedt sig.

Men Flemming havde med sit altid positive og humørfyldt livssyn, sin indre ro og afballancerthed, evnen til at påvirke sine soldaterkammerater: Vi skal være her i så og så lang tid, så lad os få det bedste ud af det!

Flemmings positivitet, ro og imødekommenhed bredte sig hurtigt til andre grupper og delinger. Det skabte en vis ro i geledderne. Tak Flemming!

Tovtrækning

På det tidspunkt rummede Bornholms Værn 22 selvstændige enheder, for hvem der en gang årligt blev afholdt en idrætsdag. 12 Artilleri Afdelings IV Batteri pålagde undertegnede at stå for tovtrækning.

Jeg udvalgte mig selvfølgelig Flemming, samt syv andre af de lidt større, tungere og mere muskuløse artillerister. Nok mest i spøg, udmanede jeg for "rødderne", at straffen for at tabe, var otte dage i bivuak i Døndalen, med ramsløg og skovsnegle som daglig kost (Det var længe før Noma og Kadeau blev moderne).

Omvendt, skulle det utænkelige ske, at de gik hen og vandt, så kunne de påregne at modtage hver et Søholm krus med inskription og regimentsmærke. Som tillægsgevinst lovede jeg dem at føre dem op i officersmessen, fylde deres krus med øl, som de så kunne sætte sig og nyde. Risikoen var minimal.

Jeg havde bare glemt Flemming!For ham var en aftale en aftale!

Flemming havde fået tildelt en 10 hjuls trukket lastvogn (GMC). Der blev trænet tovtrækning mod en GMC på asfalt. Afsluttende med 10 hjuls træk, bak- og reduktionsgear. Lastbilen tabte!

Flemming og gutterne vandt – selvfølgelig – tovtrækningskonkurencen og modtog deres krus. Afmarch til officersmessen, Øllet smagte godt.

Næste morgen, ung løjtnant i retstilling på oberstens kontor:

Disciplinærstraf og en halv månedsløn i bøde. Det syntes Flemming og "rødderne" – modsat mig – var vældigt morsomt. Men, vi var pragtfulde kammerater resten af deres soldatertid.

Landmand

Efter en del år mødtes vi igen. Vi havde valgt den samme livsbane. Vi var blevet landmænd. Forunderligt nok igen med kun nogle få kilometers afstand. Det affødte genoptagelse af gammelt venskab, samarbejde, fester, kortspil og jagter.

Flemming har henad vejen – tit og ofte – været ramt af uheld, ulykker og kedelige hændelsesforløb. Medio 80’erne blandt andet blodpropper i et ben. 0verførsel til Riget i helikopter. På medfølgende læges henstilling om bare at lukke øjnene og slappe af, svarede Flemming:"Fande mig nej. Så længe jeg kan se dig, er jeg ikke død".

Få dage efter, konstaterede jeg ved en afteninspektion i maskinhallerne, at der manglede en skårlægger. En hurtig gennemgang af kundelister, fik mig til at snuppe en arbejdsbil og begive mig til Nordbornholm, hvor jeg fandt – og fik standset – Flemming, i færd med at skårlægge en rapsmark.

Det lykkedes mig lynhurtigt at fremføre et vokabularium af ord og sammensætninger af disse, som er mindre egnet for børn og sarte sjæle, afsluttende med, hvad fa’n han bildte sig ind som nyudskrevet patient fra Riget.

Flemmings svar: Vi har en masse kunder, med hvem vi har lavet nogle aftaler! (Sic)!

Ind i bilen med Flemming. Kør hjem og sov, Flemming, så kører jeg i nat.

Solen var knapt på vej op, så holdt Flemming der igen. Jeg opgav. Vi byttede igen.

Han blev 75

To døgn senere returnerede Flemming til Basen.

Flemmings kommentar: "Så er der ikke flere uløste opgaver i ordrebogen".

Min kommentar: Jeg har aldrig mødt så ansvarsfuldt, uselvisk, arbejdsomt. glad og humørfyldt menneske som Flemming.

Den 5. maj – på Flemming 75 års fødselsdag – havde vi en længere telefonsamtale. Flemmings vid og humør var præcis som altid. Lidet skulle jeg ane, at denne ville blive vor sidste!

Æret være Flemmings minde.