Britiske læger lovpriser ny vellykket kræftbehandling

En 13-årig pige blev helbredt for uhelbredelig kræft. Ny medicin blev anvendt, da alt andet havde slået fejl.

Den 13-årige Alyssa blev diagnosticeret med akut T-celle lymfoblastisk leukæmi (ALL) i 2021.

Efter at alle kendte behandlingsformer mod hendes leukæmi havde slået fejl, fik hun en ny type medicin. Og den virkede.

Læger på Great Ormond Street Hospital anvendte ved udviklingen af medicinen til pigen "base editing", hvor et enzym modificerer DNA.

I denne proces med udviklingen af medicinen blev der anvendt hvide blodlegemer (immunceller) fra en rask donor.

Efter 28 dages brug af medicinen var der tegn på bedring.

Seks måneder senere er kræftsygdommen ikke til at spore. Alyssa er dog stadig under overvågning.

- Hun klarer sig godt i sit hjem i Leicester i det centrale England, hvor hun efterbehandles.

- Uden den eksperimentelle behandling var den eneste mulighed at lindre Alyssas symptomer uden behandling af sygdommen, skriver hospitalet i en pressemeddelelse søndag.

En talsmand for Great Ormond Street Hospital, Robert Chiesa, siger, at der er tale om en "ret så bemærkelsesværdig udvikling". Han understreger samtidig, at resultaterne af behandlingen skal overvåges og bekræftes i de kommende måneder.

ALL er den mest almindelige form for kræft hos børn. Den påvirker alle celler i immunsystemet, der er kendt som B-celler og T-celler, der bekæmper og beskytter mod virus.

Ifølge lægestaben bag behandlingen af Alyssa er hun den første patient, som har fået celler fra "base-editing".

I behandlingen ændres "bogstaver" i DNA-koden, så instruktioner om specifikke proteiner også ændres.

Forskere på Great Ormond Street Hospital og på Londons University College har været med til at udvikle brugen af "baseediterede" T-celler til brug i behandlingen af B-celle-leukæmi i 2015.

For at behandle andre former for leukæmi måtte forskerne blandt andet finde en løsning på, at T-celler, der skulle genkende og angribe kræftceller, dræbte hinanden.

En lang række ændringer af DNA var nødvendig for at få disse celler til at gå efter cancerceller, uden at de skadede hinanden.

/ritzau/AFP