Statens Serum Institut ser stigende smitte med coronavirus

29. JUN 2024 • 09:29INDLAND/KRIMINAL

Koncentrationen af coronavirus i spildevandet ligger fortsat på et lavt niveau trods stigende forekomst.

Forekomsten af coronavirus i spildevandet har været "kraftigt" stigende i denne uge.

Det viser den seneste opdatering fra Statens Serum Institut (SSI).

På samme tid er antallet af påviste tilfælde også steget, skriver TV 2 uden at konkretisere det.

- Vores forventning er, at antallet fortsætter med at stige, men at det ikke vil nærme sig den smittesituation, som vi ser om vinteren, siger overlæge og sektionsleder ved SSI, Bolette Søborg, til TV 2.

Seruminstituttet kigger på spildevandsprøver, når det undersøger udbredelsen af smitsomme sydomme.

På den måde kan det få et indtryk af smitte, også selv om borgerne ikke er kommet til lægen for at blive testet.

Selv om koncentrationen af coronavirus i spildevandet har været stigende i denne uge, ligger den fortsat på et lavt niveau.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU