Coronavirus rammer krydstogtbesøg hårdt
Rønne Havn A/S er i fuld færd med at etablere nye faciliteter til krydstogtgæster. Fotograf: Havnevagten

20. APR 2020 • 11:43 • AF KASPER-RASMUSSEN • GRATIS

Coronavirus rammer krydstogtbesøg hårdt

Coronakrisen har påvirket verdenssamfundet på mange parametre, og det gælder således også krydstogtmarkedet. Rønne Havn A/S forventer derfor flere aflysninger i denne sæson.

Påsken plejer at sætte fut i krydstogtsæsonen, men det har ikke været tilfældet i år.

– Vi har haft brug for at se situationen og markedsudviklingen lidt an, før vi ville komme med en udmelding om, hvordan antallet af krydstogtsanløb ville blive påvirket. På nuværende tidspunkt har vi 15 aflysninger, og det er vores forventning, at der vil komme flere aflysninger i denne sæson som følge af pandemien, fortæller Thomas Bendtsen, CEO for Rønne Havn A/S, i en pressemeddelse.

Selvom corona ikke har været en del af virksomhedens planlægning for 2020, og selvom virksomheden havde en særdeles lovende krydstogtsæson i vente, så ser Rønne havn A/S’ administrerende direktør alligevel fortrøstningsfuldt på fremtiden.

– Vi budgetterer altid yderst konservativt hos Rønne Havn A/S. Det betyder, at vi står godt rustet til at håndtere en krise som denne. Vi bliver naturligvis ramt på forretningen på lige fod med alle andre virksomheder rundt omkring i verden, udtaler Thomas Bendtsen.

Og selvom de administrative medarbejdere hos Rønne Havn A/S skal arbejde hjemmefra i øjeblikket, så fortsætter arbejdet med at ruste sig til de flere fremtidige krydstogbesøg.

– Vi er ved at etablere et nyt velkomstområde til krydstogtturister, hvor buschauffører og taxichauffører kan holde. Vi er også ved at få etableret et stisystem, så krydstogtturisterne kan vandre sikkert væk fra området enten på gåben eller med deres medbragte cykler, fortæller Thomas Bendtsen, der forventer, at sæsonen næste år bliver god.

– Det er ikke til at spå om, hvordan sæsonen i år bliver, men jeg har positive forventninger til 2021-sæsonen, da en COVID19-vaccine formentlig er opfundet og effektueret på dette tidspunkt, hvilket vil påvirke alle markedsområder positivt og dermed også Rønne Havn A/S.

Krydstogtlisten ligger på havnens hjemmeside, og den bliver jævnligt opdateret.

SENESTE NYHEDER

23. JAN 2021 • 08:14 • GRATIS
35-årig sigtet for at køre påvirket
23. JAN 2021 • 06:00 • GRATIS
Jazzklub ønsker hjælp til koncerter

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. JAN 2021 • 12:07 • GRATIS
Sportsforretning lukker
22. JAN 2021 • 20:46 • GRATIS
Tidligere øldepot og VVS-forretning i Rønne solgt
Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Øjvind Hesselager (chefredaktør)
oh@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.