Fra venstre ses Gert Sørensen, Lotte Brink, Jan Brink, Malika Gjerup og Tommy Andersen. Privatfoto
De bornholmske petanquespillere, der i weekenden deltog i DGI's landsmesterskaber på banerne ved Vestamagers Petanquecenter, kom hjem med fire medaljer - tre af bronze og én af guld.
Guldmedaljen blev vundet af Aakirkeby-parret Lotte og Jan Brink, der sejrede i doubleturneringen med seks sejre af seks mulige.
I samme række satte Malika Gjerup, Viking, og Tommy Andersen, Klemensker, sig på tredjepladsen og fik dermed en bronzemedalje.
Bronzemedaljer var der også til triplen Lotte Brink, Jan Brink og Tommy Andersen, ligesom bornholmsmesteren Gert Sørensen fra Klemensker blev nummer tre i single.