Nu åbner Gudhjem Special med nye ejere
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

24. MAR 2019 • 17:31 • AF REDAKTIONEN

Nu åbner Gudhjem Special med nye ejere

Lørdag den 30. marts slår Gudhjem Special dørene op til en ny sæson, og det sker – som tidligere omtalt – med nye ejere.

Malene Gäth Becker overtager sammen med sin mand René forretningen efter Malenes onkel, Lennarth Laursen, der i mange år har stået bag ishuset.

Malene Gäth Becker bliver dermed familiens tredje generation bag disken i Gudhjem Special, og ejerskiftet bliver markeret med reception for blandt andet familie, venner, kolleger, naboer og samarbejdspartnere. Det fortæller Gudhjem Special i en annonce i Bornholms Tidende.

Receptionen finder sted den 30. marts klokken 12 til 14, og herefter slår butikken dørene op "for nye såvel som gamle kunder", som det hedder i annoncen.


Malene Gäth Becker. Eget foto