Snaps Bornholm henter ny direktør i Nestlé

21. JAN 2019 • 21:12 • AF REDAKTIONEN

Snaps Bornholm henter ny direktør i Nestlé

Spiritusproducenten Snaps Bornholm, der har adresse i København, har udvidet sortimentet med vodka. Det skal være med til at sikre, at omsætningen i 2019 for første gang runder et tocifret millionbeløb.

Virksomheden har ansat den 30-årige Jacob Dalgas som ny direktør. Han kommer fra en stilling som salgskonsulent i Nestlé, hvor han har været i fire år. Det skriver FødevareWatch.

Snaps Bornholm blev stiftet i 2016. Firmaet får brygget og pakket sine snapse på spritfabrikken i Nexø men har adresse i indre København.