Nyt forlag udgiver illustreret børnebog
Foto: Jens-Erik Larsen

9. DEC 2018 • 18:29 • AF ELISABETH KROGH

Nyt forlag udgiver illustreret børnebog

Nexø har fået sit helt eget bogforlag – forlaget Almos, som netop i slutningen af november har udgivet sin første bog.

Almos står for Alena Wils, Morten Poulsen og Sofus, og bogens titel er ”Sofus fra Bornholm”.

Bogen er en overdådig smukt illustreret kunst- og børnebog med i alt 97 akvareller af billedkunstner Alena Wils, som bor i Nexø.

Historien er skrevet af Morten Poulsen, der også bor i Nexø, og handler om drengen Sofus, om naturen, om hvordan det er at være barn på Bornholm og om Sofus’ oplevelser rundt på Bornholm – mest i Nexø og omegn.