DMI: Der ligger tæt tåge – pas på derude

8. NOV 2018 • 18:00 • AF REDAKTIONEN

DMI: Der ligger tæt tåge – pas på derude

Danmarks Meteorologiske Institut er torsdag aften ude med et risikovarsel om tæt tåge på Bornholm. Det er i kategorien voldsomt vejr med sigtbarhed ned under 100 meter.

Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, lyder det fra DMI.

Varslet er gældende frem til fredag klokken 9.