Konfus ældre mand blev anmeldt som spritbilist

7. DEC 2017 • 08:36 • AF REDAKTIONEN

Konfus ældre mand blev anmeldt som spritbilist

Onsdag eftermiddag rykkede Bornholms Politi ud i Rønne, efter at en borger havde anmeldt en mulig spritbilist på Munch Petersens Vej.

Anmelderen havde set bilisten køre op på fortovet og i modsat vejbane, hvor han med sidespejlet ramte sidespejlet på en modkørende bilist.

Patruljen fra politiet fik kontakt med bilisten og stoppet ham.

– Den 84-årige bilist var ikke påvirket af spiritus, men noget konfus og vidste ikke, hvor han var, oplyser Bornholms Politi.