Ser tydeligt deres ansigter for mig; vore unger og
underunger, og dig, min absolut sidste brud.
Vi sidder alle omkring et bord. Vi drikker vin, bajere,
softdrinks, vi spiser hav- og landdyr, vi konverserer.
Power rangers, shamaner og ufoer danser i græsset.
De sidste solstråler afsøger havet. De scintillerer, de tindrer
til lejligheden i mandens, i faderens og i bedstefaderens brille.
Peter Poulsen og Bornholm
Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm ofte på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt står i ”Drengen og månen”, som udkom i 2001