NOTITS / KULTUR / 28. JUL • 12:00

Præsenterer ny plade i Svaneke

Præsenterer ny plade i Svaneke
Onsdag kan man opleve Mads Mathias Quintet i Svanekegaardens Have. Eget foto

I år er Svanekegaardens egen Mads Mathias klar med sit kommende album, ’Just The Way You Are’.

Den anerkendte skandinaviske jazzsanger udkommer med albummet i august, og her dykker han for første gang i karrieren ned i jazzens klassiske repertoire og præsenterer en række personlige fortolkninger af udvalgte standards.

– Jeg har længe ønsket at arbejde med standards, fordi de rummer en tidløshed, man kan spejle sig i igen og igen, og så har målet været ikke at overdekorere numrene, men i stedet lade dem være mere eller mindre som de er, fortæller Mads Mathias i en pressemeddelelse fra Svanekegaarden.

Mads Mathias har blandt andet optrådt i koncertsale som Royal Albert Hall og Royal Festival Hall i London og Den Forbudte By i Beijing og er desuden ofte solist med Danmarks Radios Big Band.

Han har modtaget et utal af priser og er desuden kandidat fra Rytmisk Musikkonservatorium, København.

På onsdag kan man opleve ham i på vokal og saxofon accompagneret af Peter Rosendal, Pelle von Bülow, Morten Ankarfeldt og Janus Tempelton.

Det sker klokken 19.30 i Svanekegaardens have.








FÅ ABONNEMENT