Mandag eftermiddag gik alarmen hos Rønne Brandvæsen, som skyndte sig i bilerne for at nå frem til et hus i Rønne.
– Vi har haft en melding om en brand på Zahrtmannsvej, fortæller indsatsleder Michael Grønbech-Dam.
Da brandfolkene kom, var der dog hverken røg eller ild. Der havde slet ikke været en brand på adressen.
– En beboer fik ved en fejl tykket på sin tryghedsalarm. De går ind til hjemmeplejen, som forsøgte at ringe til den ældre uden at komme igennen. Så alarmerede de os. Det er helt efter bogen.
Meldingen fik naturligvis brandfolkene til at ile til undsætning, og de kunne heldigivs køre hjem igen.
Tryghedsskabende forløb
Indsatsleder Michale Grønbech-Dam er glad for forløbet, selvom brandfolkene ikke behøvede tænde for vandslangerne.
– Jeg har rost medarbejderen for at alarmere os. Det skal de jo gøre. Så nu ved de og den ældre at skulle der ske noget, så kommer vi. I stedet for en ildebrand fik de forbipasserende på Zahrtmannsvej lov til at se hele to brandbiler holde klar.