Ukraine er igen blevet en økonomisk hovedpine for EU

Få måneder efter EU-lande sagde ja til 90 milliarder støttelån, mangler Ukraine igen penge.

Derfor må EU-landene i denne uge genåbne den svære diskussion om finansieringen af krigen mod Rusland.

Det står klart få måneder efter, at 24 af de 27 EU-lande ellers fik åbnet et gigantisk lån på 90 milliarder euro, der skulle sikre Ukraines økonomi i år og næste år.

Men allerede nu står Ukraine med akutte pengeproblemer.

På denne uges ministermøder i Irland er spørgsmålet om flere penge til Ukraine derfor i fokus.

Det siger Irlands udenrigs- og forsvarsminister, Helen McEntee. Hun spiller en særlig rolle på møderne, fordi Irland i efteråret har formandskabet for EU.

- Vi har set alvorlige tab af civile liv over sommeren. Derfor er behovet for at støtte Ukraine politisk, økonomisk og militært afgørende, siger Helen McEntee.

Ukraines forsvarsministerium mangler allerede nu 23 milliarder euro, der blandt andet skal gå til at købe Patriot-missiler og andet luftforsvar.

Det skyldes Ruslands kontinuerlige drone- og missilangreb, der hen over sommeren gang på gang er blevet rettet mod civile ukrainere.

Derudover har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advaret om, at Ukraine næste år vil mangle 45 milliarder euro i finansiering.

Det kan blive en alvorlig hovedpine for EU i de kommende måneder.

Zelenskyj har nemlig bedt EU om at fremrykke udbetalingen af de 90 milliarder euro.

Det 90 milliarder store EU-lån skulle ellers efter planen dække to tredjedele af Ukraines behov i år og næste år.

Den sidste tredjedel på 45 milliarder euro skulle så betales af andre internationale bidragsydere uden for EU.

Med andre ord troede EU-landene, at de nu har fred på den økonomiske front frem til 2028.

Men sådan ser det ikke ud til at gå. Mens Storbritannien og Norge har spyttet i kassen, så har støtten fra andre G7-partnere som Japan og Canada samt Den Internationale Valutafond (IMF) haltet efter.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere gjort det klart, at han ikke vil betale for den fortsatte krig, som han presser på for at få afsluttet hurtigst muligt.

For EU kommer Ukraines nye økonomiske problemer på et særligt ubelejligt tidspunkt.

I efteråret skal EU-landene efter planen enes om det næste langsigtede EU-budget. Det er i forvejen en af de sværeste forhandlinger i Bruxelles.

Det kommende budget er desuden allerede tynget ned af den store gæld fra corona-krisen, som nu skal betales tilbage.

Samtidig ventes 22 af de 27 EU-lande ifølge EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose at ende med et underskud på de offentlige finanser i år.

Så ser man bort fra duksen Danmark vil hovedparten af EU-landene have svært ved at finde yderligere midler til Ukraine.

For Frankrigs vedkommende har de kroniske underskud fået gælden til at vokse så hurtigt, at EU's næststørste økonomi allerede næste år kan ramme en gæld, der svarer til 120 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Det er to gange så højt som EU's regler tillader.

Hvis højrefløjen med Le Pen i spidsen - eller venstrefløjen anført af Jean-Luc Mélenchon - vinder det franske valg i foråret, kan det i værste fald udløse en fransk gældskrise.

De to yderfløjes økonomiske politik kan nemlig skræmme investorerne i en grad, så de kræver markant højere renter for at låne til Frankrig.

EU-Kommissionen er derfor forsigtig med at åbne for at fremrykke næste års midler til Ukraine.

Ifølge EU-Kommissionen har man desuden endnu ikke udbetalt alle de 45 milliarder euro, som Ukraine efter planen skal have i år.

Alligevel tyder meldingerne fra Ukraine på, at EU's afsatte midler ikke er nok til at dække Ukraines behov frem til 1. januar 2028.

Her skal EU's næste langsigtede budget efter planen træde i kraft.

RITZAU