Islandsk nej er et tab for EU i usikker tid med Trump og Putin

Forhandlinger med et rigt medlem nær Arktis havde været en sejr for EU ifølge professor. Men det blev et nej.

Islands nej til optagelsesforhandlinger er et klart nederlag for EU i en urolig tid internationalt.

Sådan lyder det fra Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har speciale i europæisk politik.

- Vi står i en meget, meget alvorlig geopolitisk situation. Især Arktis er jo i søgelyset fra rigtig mange sider - og at have fået knyttet Island tættere til Europa ville selvfølgelig have været en fjer i hatten på EU, siger hun.

Hun henviser til, at der er en række lande, som gerne vil ind i EU, der ikke er "stabile demokratier".

Her kunne Island have skilt sig ud.

- Et land mere om bord, som er et stabilt demokrati og nettobidragyder til EU, ville selvfølgelig have været et plus i EU's bog.

- Så lige nu står vi altså i en situation, hvor et land, som kunne have bidraget og have sendt et signal til både Trump og Putin om, at vi ønsker at være med i klubben, har sagt nej, siger Wind.

47,2 procent af vælgerne stemte for den islandske regerings forslag om at genoptage forhandlingerne. 52,8 procent stemte imod.

Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør for europapolitik i Dansk Industri, ærgrer sig over islændingenes beslutning, netop da "verden er blevet mere usikker".

Imens har blandt andre lederen af det britiske parti Reform UK, Nigel Farage - en helt afgørende stemme i briternes udtræden af EU - ønsket Island tillykke med at "bevare deres uafhængighed".

Wind ser det som oplagt, at også for eksempel det højreorienterede parti AfD i Tyskland vil se det som en sejr.

- Med den skepsis, som mange højrenationale partier rider på, kommer det her resultat selvfølgelig meget velkomment, siger hun.

I Norge, som står uden for EU, vil det til gengæld formentlig lægge en kraftig dæmper på eventuelle EU-diskussioner, lyder det.

Professoren påpeger, at mange havde regnet med, at den islandske debat i højere grad ville have handlet om presset fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og situationen omkring Grønland. Men i stedet kom det meget til at handle om "suverænitet, følelser og fisk", mener hun.

- Jeg synes, det er endnu et eksempel på, at EU ikke har været god nok til at forklare sin geopolitiske rolle og at tage sin geopolitiske rolle på sig, siger Wind.

RITZAU