EU-Parlamentet er dybt uenige om online beskyttelse af børn

Kritikere kalder ordning "masseovervågning", men den kan stoppe online overgreb på børn, siger Schaldemose.

Techvirksomheder har fortsat ikke lov til at bruge en særlig EU-ordning til at screene for overgreb på børn online.

Det er resultatet efter en afstemning i EU-Parlamentet torsdag.

Udfaldet ærgrer næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S), der er blandt tilhængerne af ordningen.

- Jeg er ked af det her, for det efterlader et tomrum lige nu, siger Christel Schaldemose.

Hun henviser til, at ordningen, der skal bruges til at stoppe seksuelle overgreb på børn, udløb i april.

Derfor var hendes håb, at EU-Parlamentet torsdag ville sige ja til en midlertidig forlængelse. Men det skete ikke.

- Det er børnene, det går ud over. Misbrugsmateriale kan sprede sig, for der er ikke nogen, der holder øje med det, siger Christel Schaldemose.

Udformningen af ordningen splitter dog de enkelte politiske grupper.

En række medlemmer af EU-Parlamentet mener, at ordningen giver teknologivirksomheder for vidtgående mulighed for at gennemsøge onlinekommunikation.

Det svarer til "chat-kontrol" og "masseovervågning" af uskyldige borgere, har det lydt fra kritikerne.

Blandt dem er også nogle af Christel Schaldemoses traditionelle politiske venner i grupperne De Grønne, hvor SF sidder, og Renew, hvor blandt andet De Radikale og Moderaterne er med.

Også i disse grupper er der dog splittelse om ordningen.

Forud for torsdagens afstemning betegnede Ignazio Marino, medlem af EU-Parlamentet for De Grønne, ordningen som "masseovervågning".

- Børn beskyttes gennem intelligent håndhævelse - ikke ved at gennemgå de private beskeder fra millioner af uskyldige mennesker, sagde Ignazio Marino tirsdag til mediet Euronews.

Ved torsdagens afstemning lykkedes det den liberale Renew-gruppe at få vedtaget et ændringsforslag, som markant kan begrænse ordningen.

Ændringsforslaget fastslår, at ordningen ikke skal gælde for "interpersonel kommunikation, hvor der anvendes, er blevet anvendt eller vil blive anvendt ende-til-ende-kryptering".

Målet med ordningen var ellers netop at give platforme som WhatsApp og Messenger, der bruger den særlige kryptering, mulighed for frivilligt at fravige e-privatlivsreglerne.

Det vil give dem mulighed for at identificere brugere, der mistænkes for at dele materiale med seksuelt misbrug af børn.

Ændringsforslaget er så vidtgående, at EU-landene nu skal læse teksten igennem igen for at se, om de kan godkende det.

Det har landene op til tre måneder til. Dermed er ordningen fortsat sat ud af kraft.

- Det er endt i totalkaos, fordi vi ikke har været gode nok til at forklare betydningen af ordningen, siger Christel Schaldemose.

Spørgsmål: Kan du udelukke, at uskyldige borgere får gennemset eller kontrolleret private billeder, de deler, som følge af ordningen?

- Jeg kan ikke sidde her og sige, at der ikke er nogen borgere, som får screenet et billede, som ikke viser sig at være misbrugsmateriale.

- Men pointen er netop, at der skal screenes for det. Og hvis der er mistanke, så skal man kunne gå videre til myndighederne. Det synes jeg, vi skylder de børn, der bliver misbrugt, siger Christel Schaldemose.

RITZAU