EU-Kommission vil lempe kvotesystem så industri kan udlede i længere tid

EU-Kommissionen vil hjælpe europæisk industri med reform af EU's system for handel med CO2-kvoter.

Det sker efter kritik fra industrien for, at reglerne svækker Europas konkurrenceevne.

Reformen vil give industrien mulighed for at forurene i længere tid. Samtidig får industrien til delt mere finansiering til gengæld for investeringer i dekarbonisering i Europa.

Det skal dog ikke ses som et tegn på, at EU er ved at slække på klimaambitionerne.

Tværtimod er målet at sikre både den grønne omstilling og konkurrenceevnen, siger EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra.

- Vi indfører en mere erhvervsvenlig og, hvis jeg så må sige, klog tilgang.

- Reformen forandrer kvotehandelssystemet til en investeringsmaskine, der vil sikre penge til den grønne omstilling, siger Wopke Hoekstra.

Han fastholder, at EU's klimamål fortsat vil blive nået på trods af reformen.

- Ændringerne er fuldt ud i overensstemmelse med EU's 2040-klimamål om en 90 procents reduktion i udslippet af drivhusgasser, siger Wopke Hoekstra.

Forslaget ventes dog at få kritik fra klimatilhængere, der mener, at EU-Kommissionen er ved at tage tempoet ud af Europas klimaomstilling.

Reformen lægger blandt andet op til, at nedsætte den årlige nedskæringsprocent for udledningerne i emissionshandelsordningen (ETS).

De vil ifølge forslaget blive sat ned til 3,7 procent fra 2031 og derefter til 1,7 procent fra 2036.

Det er en nedgang fra de nuværende 4,3 procent. Det betyder i praksis, at tempoet i reduktionerne af udslip sættes ned.

Dermed lægger EU-Kommissionen med andre ord op til at tage større hensyn til industrien og mindre hensyn til tempoet i klimaomstillingen.

Wopke Hoekstra afviser dog, at EU-Kommissionen dermed er i gang med at belønne virksomheder, som har undladt at investere i grøn omstilling.

- Der er en tendens til med næsten religiøs iver at se på, om reduktionerne i udslippet sker lineært. Og gøre det til målet for, om man er ambitiøs eller ej på klimaets vegne. Realiteten er en anden.

- Det vi gør ved at sætte reduktionen til 3,7 procent i de første fem år og derefter 1,7 procent i de næste fem år er, at vi gør mest i de første fem år. Det er fuldstændigt i overensstemmelse med klimamålene, siger, Wopke Hoekstra.

Han afviser dermed indirekte, at det var nødvendigt at bruge den tidligere foreslået sats på 4,3 procent for at nå EU's klimamål.

Forslaget skal nu forhandles med EU-landene og EU-Parlamentet. Målet er en aftale i første kvartal af 2027.

RITZAU