Skolebørn må vente op til to år på vurdering fra PPR

Der er markant forskel på ventetiden til PPR i landets kommuner. Ti procent har ventetid på over 6,5 måneder.

I nogle af landets kommuner er der op til to års ventetid på, at skolebørn kan blive vurderet af kommunens PPR-enhed.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af en igangværende undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Thyge Tegtmejer, som er seniorforsker hos Vive, fortæller, at de fleste kommuner dog ligger med en ventetid i den lave ende.

- Men så er der også ti procent med ventetider på over 6,5 måneder – herunder også en række kommuner, hvor det stikker fuldstændig af, og hvor de har ventetider på helt op til to år, siger han til Mandag Morgen.

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en funktion, som undersøger og vurderer børns behov for støtte i skolen eller institutionen. PPR kan også henvise børn til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Mandag Morgen skriver, at de foreløbige resultater fra Vives undersøgelse viser, at PPR hos en række kommuner ufrivilligt er blevet en flaskehals for adgang til hjælp for børn, som mistrives i folkeskolen.

En af årsagerne til ventetiden er ifølge mediet den såkaldte ni-timers-regel, som stammer fra inklusionsloven fra 2012.

Reglen betyder, at der skal udarbejdes en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), når et barns støttebehov overstiger ni timer om ugen.

Mandag Morgen skriver, at den tid, som PPR bruger på at udarbejde PPV'er, i nogle kommuner er blevet fordoblet på få år.

Ifølge Vives undersøgelse går over halvdelen af PPR-enhedens arbejdstid i nogle kommuner med at udarbejde PPV'er.

Et bredt flertal i Folketinget blev i januar enigt om en aftale, som skal være med til at sikre, at elever får hurtigere hjælp ved mistrivsel og fravær.

Som en del af aftalen afskaffes ni-timers-reglen.

Mandag Morgen har spurgt undervisningsminister Magnus Heunicke (S), hvordan kommuner med lange ventetider skal hjælpes.

I et skriftligt svar skriver ministeren, at der skal handles hurtigt, når et barn mistrives eller har bekymrende fravær.

- Nu skal nye regler for fravær og specialundervisning omsættes til hurtigere hjælp, tidligere indsatser og mindre papirarbejde på skolerne, skriver Heunicke.

RITZAU