Giftlinjen modtager færre opkald om lattergas brugt som rusmiddel

Lovgivningen om lattergas i det offentlige rum blev strammet i 2023. Giftlinjen får nu færre opkald.

Der er færre henvendelser til Giftlinjen fra personer, der har brugt lattergas som rusmiddel.

Til og med den 12. juli har den landsdækkende telefonrådgivning på Bispebjerg Hospital haft 27 henvendelser i 2026, hvor lattergas har været anvendt som rusmiddel. Det oplyser Giftlinjen til Ritzau.

Antallet af henvendelser toppede i 2023 med 101 henvendelser på et år. I 2024 var der 94 henvendelser, mens der var 75 i 2025.

Ifølge Dorte Fris Palmqvist, der er overlæge ved Giftlinjen, tyder tallene på, at færre bruger lattergas som rusmiddel.

- Det fylder ikke ret meget mere, og antallet af henvendelser stiger i hvert fald ikke. Og hvis jeg tolker tallene, så har de lovstramninger, der er blevet lavet for nogle år siden, nok haft en effekt.

- Vi ved jo, at der er nogle unge, der ikke går over den grænse at bruge et rusmiddel, hvis det er ulovligt. Tidligere kunne man købe de her små patroner til eksempelvis flødeskumssifoner, og man så dem flyde rundt i gadebilledet. Det gør man ikke længere, siger hun.

I sommeren 2020 blev det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private. Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.

Siden 1. juli 2023 har det været forbudt at medbringe lattergas på offentlige steder, medmindre man skal bruge det til erhverv eller et andet anerkendelsesværdigt formål.

Desuden blev det ulovligt at sælge lattergas til beruselse, uanset hvilken mængde der er tale om.

Det skete for at nedbringe det skadelige forbrug af lattergas, som flere unge havde, lød det.

Der er dog stadig personer, der indtager lattergas som rusmiddel.

De personer, der kontakter Giftlinjen, har forfrysningsskader eller tegn på nerveskader, fortæller Dorte Palmqvist.

- Hvis folk tager det direkte fra de store flasker, er der risiko for forfrysningsskader i mund og svælg.

- Det skyldes, at når en gas er under tryk og kommer ud i atmosfærisk luft, så sker der en kuldeudvikling, og den får du så direkte på dine læber og i din mund.

- Hvis det er alvorligt nok, vil de skulle ses af en læge for at vurdere, om der er eksempler på, at forfrysningsskaderne er længere nede i luftvejene, siger hun.

Lattergas, der bruges som rusmiddel, kommer fra gasflasker. De bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra de store gasflasker.

Anvender man gaspatroner, skal gassen ud i atmosfærisk luft via en sifonflaske, der blandt andet kan bruges til at lave flødeskum.

Det er farligt at indtage lattergas på den måde, fordi det destruerer kroppens B12-vitamin. Det er et vitamin, som kroppen ikke selv kan skabe, og så kan man få B12-mangel.

- Vi ser nogle tilfælde, hvor der er nerveskader, fordi lattergassen går ind og inaktiverer ens B12-vitamin.

- Der kan også være mere alvorlige virkninger, hvor der er sjældne tilfælde af, at gassen i flasken kan give en trykskade i luftvejene, som på grund af det store tryk fra gasflasken har forplantet sig i dine luftveje, så man besvimer, siger Dorte Fris Palmqvist.

RITZAU