Faldende fertilitet kan forbedre samfundsøkonomien med milliarder

På lang sigt kan det offentlige spare 15 milliarder kroner om året ved et fald i fertiliteten, viser analyse.

Hvis der i fremtiden fødes færre børn per kvinde i Danmark, kan det ligefrem være godt nyt for den offentlige pengekasse.

Med et fald i fertiliteten fra 1,7 børn til 1,3 børn per kvinde kan de offentlige finanser blive forbedret med 15 milliarder kroner om året frem mod år 2100.

Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, skriver Rockwool Fonden, der har støttet projektet, i en pressemeddelelse.

Danmark bruger nemlig mange offentlige ressourcer på børn og uddannelse, siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der står bag forskningsprojektet.

- Og resultaterne her viser, at når der fødes færre børn i fremtiden, bliver besparelsen på blandt andet daginstitutioner, skole og uddannelse derfor samlet set større end det senere tab fra en mindre arbejdsstyrke og færre skatteindtægter, siger han.

I forskningen kobles befolkningsudviklingen med blandt andet arbejdsstyrke, beskæftigelse, skatteindtægter, pensioner, offentlige udgifter og virksomhedernes adfærd.

Rapporten undersøger desuden udviklingen i andre højindkomstlande, hvor fertiliteten generelt ligger under reproduktionsniveauet på 2,1 barn per kvinde, samtidig med at befolkningerne bliver ældre.

Her påvirker den lavere fertilitet typisk økonomien i to faser, lyder det.

I første omgang falder udgifterne til børn og unge, hvilket reducerer den samlede "forsørgerbyrde" i op mod fem årtier.

Senere bliver generationerne på arbejdsmarkedet dog mindre, hvilket kan reducere skatteindtægterne og øge presset fra flere ældre.

- Når vi kan se, at Danmark kan have en stor besparelse ved færre børn i fremtiden, kan det give mening at undersøge, om den udvikling også gør sig gældende i andre lande, vi sammenligner os med, for at finde ud af, om den faldende fertilitet er en bombe under økonomien eller ej, siger Torben M. Andersen.

RITZAU