Danskerne klagede også over stort og småt for 300 år siden
Titusinder af digitaliserede sider viser, at københavnere gik til myndighederne med klager for 300 år siden.
Danskerne har tradition for at klage, når noget går dem på, og den tradition er tilsyneladende flere hundrede år gammel.For 300 år siden gik utilfredse borgere nemlig også til myndighederne, når naboen larmede, chefen ikke betalte, eller der var problemer i hjemmet.
Det viser omkring 44.000 klager fra borgere i 1700-tallets København.
Klagerne er for nylig blevet undersøgt og digitaliseret i et nyt forskningsprojekt ved Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet.
De viser, at almindelige mennesker vidste, hvordan de kunne få hjælp, selv om de lavere sociale lag havde få rettigheder og muligheder.
Det fortæller Peter Wessel Hansen, der er afdelingsleder på Københavns Stadsarkiv.
- Selv hvis man ikke kunne skrive, kunne man få en professionel skriver til at formulere sin klage, siger han.
Sammen med professor Ulrik Langen fra Københavns Universitet er han også aktuel med bogen "Byen klager - Konflikt og retfærdighed i 1700-tallet".
På rådhuset forsøgte magistraten typisk at få parterne til at løse deres konflikt.
I sjældne tilfælde blev der givet bøder, og endnu sjældnere endte nogen i tugthuset.
Kvinder fylder overraskende meget i materialet, selv om de havde dårligere rettigheder og muligheder end mænd.
En af dem var Ellen Madsdatter, som i 1760 klagede over sin voldelige og fordrukne mand, skoflikkeren Peder Nielsen.
Det lykkedes hende at blive separeret.
Da han senere opsøgte hende og opførte sig truende og voldeligt, klagede hun igen.
Til sidst blev han idømt tvangsarbejde i tugthuset.
Et andet eksempel er håndværkersvenden August Starch, der i 1733 klagede over sin mester efter at være blevet smidt ud midt om vinteren.
Mesteren svarede igen ved at bruge en gammel sag om svendens druk og skilsmisse til at miskreditere ham.
I alt er omkring 55.000 sider fra perioden 1713 til 1801 blevet digitaliseret og gjort tilgængelige for alle.
RITZAU
