Stort fald i antallet af timer med negative elpriser

Antallet af timer, hvor elprisen har været negativ, er mere end halveret indtil videre i år.

Elforbrugere kan nogle timer i døgnet være så heldige, at udbuddet af strøm er langt større end efterspørgslen, hvilket resulterer i negative elpriser.

Det sker, når solen skinner fra en skyfri himmel, eller når det blæser så meget, at solceller og vindmøller producerer strøm i overflod.

Men i år har antallet af timer med negative elpriser imidlertid været langt mindre end i 2024 og 2025.

Det er samtidig første gang siden 2022, at tallet er faldet.

En opgørelse, som energikoncernen Norlys har foretaget, viser, at der i de to danske elprisområder sammenlagt indtil videre har været 274 timer med negative priser i 2026.

Det er langt færre end sidste år, hvor der på nuværende tidspunkt var registreret 629 timer, mens tallet i 2024 lød på 535 timer.

Ellen Trolle, der er direktør for Norlys' energiforretning, gør dog opmærksom på, at denne sommer har været usædvanlig varm, og at det formentlig har påvirket tallene.

- I år har Europa været ramt af flere voldsomme hedebølger, og det betød, at der blev brugt mere strøm til køling, hvilket pressede priserne op.

- Så der er mange faktorer, der påvirker elpriserne fra år til år, så derfor skal vi se udviklingen over flere år, før vi kan sige, om antallet af negative timer reelt er på vej ned, siger hun.

En anden faktor kan ifølge Ellen Trolle være, at elkunderne er blevet bedre til at fordele deres forbrug ud over døgnet og dermed tilpasse efterspørgslen til forbruget.

- Når flere flytter deres forbrug til de billige timer, så er det med til at reducere den overproduktion af strøm, som skaber negative elpriser.

- Derfor kan ændrede forbrugsvaner meget vel være en del af forklaringen på, at vi ser færre negative timer i år, siger hun.

Det er blandt andet elbilejere, der med fordel kan vente med at lade bilens batteri op, til strømmen er billig.

Danmark er delt op i to prisområder, kaldet DK1 og DK2. Førstnævnte dækker Jylland og Fyn, mens DK2 omfatter områderne øst for Storebælt.

Hver zone har sin egen spotpris for hvert kvarter i døgnet. Spotpriserne fastlægges dagen forinden, ved at elproducenterne byder ind med, hvor meget strøm de forventer at producere hen over det næste døgn.

Tilsvarende giver elselskaberne et kvalificeret bud på, hvor meget strøm deres kunder kommer til at bruge, og så er det forholdet mellem udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen.

Selv om der er negative strømpriser, er det langtfra sikkert, at forbrugeren ender med at få penge for at bruge strøm.

Oven i den rene elpris skal man nemlig også betale for at få transporteret strømmen, ligesom Energinet opkræver en såkaldt systemtarif, som bruges til at udbygge elnettet og sikre en stabil drift.

Endelig plejer elselskaberne, der står for salget af strøm til slutbrugerne, også at lægge lidt oven i spotprisen.

RITZAU