Gravgaard siger farvel: Det har jeg lært

Kristoffer Gravgaard

Chefredaktør

Efter fem år som chefredaktør takker jeg af. Det gør jeg med et fuldt hjerte og en dyb tro på øen.

I dag fylder vi 160 år. Det er værd at fejre. Og det er den dag, jeg har valgt at sige tak og farvel efter fem år på posten som chefredaktør og direktør.

Da jeg kom, bar avisen stadig arven som "Venstres hovedorgan" – en nyhedssamling med rødder i en anden tid, og vi var udfordret på økonomien. I dag er Tidende noget andet. Vi er 'sammenholdet om Bornholm'. Det er den vigtigste forandring, og den er ikke min fortjeneste alene. Den tilhører en redaktion, der hver dag går på arbejde for at gøre det væsentlige interessant, og et fællesskab af læsere og forretningsdrivende, der tager avisen til sig og bruger den.

De fem år har budt på både modvind og medvind. Vi har fået styr på økonomien. Vi har styrket den redaktionelle linje med mere journalistik, som abonnenterne vil bruge tid på. Og vi har givet de lokale annoncører et stærkere alternativ til Facebook og Google. Det betyder noget. Uden en sund forretning er der ingen uafhængig journalistik – og uden det er der ingen til at holde øje med magten og skabe sammenhængskraft på øen.

Bornholm har været en fantastisk tid. Vi er noget særligt her. Ikke på den selvhøjtidelige måde, men på den ærlige. Vores natur står alene i kongeriget – hav, klipper, strand og skov. Vores kultur rækker langt ud over normalen: Nordeuropas ældste fungerende teater ligger i Rønne, og det er ikke en tilfældighed. Vi har ikke herregårde og landsbyer som resten af landet, for vores historie er vores egen. Vi smed selv svensken ud og valgte at være danske. Vi blev prøvet under og efter 2. verdenskrig. Vi spillede en central rolle i Den Kolde Krig. Og i dag er vi en forpost i en Østersø, hvor sikkerheden igen betyder alt.

Ja, vi er udfordret på økonomi og velfærd. Men vi besidder en rigdom, som ikke står i noget budget: Hinanden og de rammer, vi lever i. Det er den rigdom, resten af landet misunder, når de tager på krølle-bølle-ferie ved klipperne og forelsker sig i Bornholm.

Jeg har selv været sådan en turist. Og som kommende fritidsbornholmer peger pilen i den retning igen. Men den plads, Bornholm har i mit hjerte, er piloteret dybere og mere nuanceret end nogen almindelig turists. Jeg har levet her. Jeg har arbejdet for øen. Det sætter sig.

Og jeg rejser med en overbevisning: Vi har et langt større potentiale, end vi selv går og tror. Tillid og samarbejde på tværs har løftet Danmark til en plads på verdenskortet, og Bornholm er med sin lave kriminalitet og sine stærke lokalsamfund i førertrøjen. Vi kan mere. Meget mere. Hvis vi tør sætte mere ambitiøse mål for vores samfund og vores erhvervsliv.

Så tak. Tak til dygtige medarbejdere. Tak til forretningsdrivende, samarbejdspartnere og kilder. Og først og fremmest tak til jer, der abonnerer – ikke bare på en avis, men på Bornholm.