Fri BikeShop inviterer til skrue-café for unge mennesker.
Det skriver butikken i et opslag på Facebook.
– Som noget nyt inviterer vi til en hyggelig skrue-café for unge, der er nysgerrige på, hvordan det er at være cykelmekaniker – og måske overvejer, om det kunne være noget for dem.
Skrue-café finder sted tirsdag 1. september fra klokken 18.00 til 20.00.
Arrangementer er gratis og vil byde på information om livet og mulighederne som cykelmekaniker, ligesom man også selv får lov til at prøve kræfter med nogle af de grundlæggende ting i værkstedet. Samtidig vil der være let forplejning. Der er begrænset antal pladser med minimum fem deltagende og maksimalt 15. Tilmelding skal ske på mail rhm3700@fribikeshop.dk.