9. OKT 2019 • 12:20UDLAND

Rusland kalder oppositionsleder for udenlandsk agent

Aleksej Navalnyjs antikorruptionsgruppe bliver finansieret i udlandet, siger det russiske justitsministerium.

Ruslands justitsministerium betegnede onsdag offentligt oppositionsleder Aleksej Navalnyjs antikorruptionsgruppe som "en udenlandsk agentvirksomhed". Det skriver nyhedsbureauet RIA.

Russiske myndigheder kan betegne grupper, som menes at få støtte i udlandet, som "udenlandske agenter".



Udtrykket "udenlandske agenter" vækker negative mindelser om den sprogbrug, der blev anvendt i sovjetæraen, og det er blevet stærkt kritiseret af vestlige regeringer.

Civile borgerrettighedsgrupper i Rusland, der bliver betegnet som "udenlandske agenter", er nødt til løbende at indsende rapporter om deres finansiering og detaljerede redegørelser for, hvordan de bruger deres penge, og hvordan de bliver ledet.

Den 43-årige Navalnyj er blevet anholdt og fængslet mange gange for blandt andet "administrative overtrædelser" og for at deltage i ulovlige demonstrationer.

Han er formentlig den mest kendte oppositionspolitiker i Rusland.

Navalnyj har ofte rettet kritik mod Vladimir Putin. Han beskylder præsidenten for at misbruge sin magt.

Den 43-årige advokat har tidligere forsøgt at stille op til valg mod Vladimir Putin. Han blev dog ved seneste valg i marts nægtet at stille op.

Hans kandidatur blev erklæret ugyldigt med henvisning til en tidligere dom. Ifølge Navalnij var dommen politisk motiveret med det formål at kunne udelukke ham fra at stille op.

/ritzau/Reuters

18. OKT 2019 • 06:46 FOR ABONNENTER

Halloween i Gudhjem – en kæmpe succes

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet