18. MAJ 2019 • 10:49UDLAND

Svensk tobakslov forbyder e-cigaretter ved udeserveringer

Målet om et såkaldt røgfrit Sverige er sat til 2025. Omfattende udendørs rygeforbud er et skridt på vejen.

I Sverige er det snart slut med at ryge på blandt andet udendørsrestauranter og -caféer, og det skal borgerne have at vide.

Derfor iværksætter svenske myndigheder nu en kampagne til otte millioner svenske kroner, der skal øge kendskabet til Sveriges nye tobakslov, som træder i kraft 1. juli 2019.

Loven forbyder rygning på visse offentlige steder.



Det gælder blandt andet udendørsserveringer, legepladser, busstoppesteder og togperroner.

Forbuddet gælder også e-cigaretter.

Målet med lovgivningen er at gøre pladserne mere tilgængelige for især børn og folk med allergi.

I sidste ende er håbet, at man kan skabe et såkaldt røgfrit Sverige, hvor under fem procent af befolkningen ryger.

Det skal forebygge, at folk dør af kræft som følge af rygning eller passiv rygning, forklarer socialminister Lena Hallengren fra Socialdemokraterna.

Målet om et røgfrit Sverige vil man forsøge at opnå inden 2025.

Særligt rygeforbuddet ved udeserveringer skabte debat i den svenske Riksdag, op til at loven blev vedtaget i december 2018.

Også ved indgange til offentlige bygninger og på sportsarenaer bliver det forbudt at ryge.



Fremover kommer der ligeledes en række skærpede krav til sælgere af tobaksprodukter.

For at få licens vil der således være krav om sporbarhed og sikkerhedsmærkning af varerne.

De otte millioner kroner til en informationsindsats skal især gå til frivilligorganisationer, der arbejder med at mindske brugen af tobak.



/ritzau/TT

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet