16. APR 2019 • 02:09UDLAND

OVERBLIK: Det siger de om branden i Notre Dame

Ulykkesbranden i Notre Dame mødes med fortvivlelse fra lande og regeringer.

Branden i den ikoniske Notre Dame i Paris, der har ødelagt store dele af kirken, mødes med forfærdelse over hele verden. Her er et overblik over de kommentarer, der er kommet.

- Det sørger mig for at se et af de største emblemer i Frankrig brændt. Paris uden #OurDame er ikke Paris. Som sagt til min ven @EmmanuelMacron er mine tanker med det franske folk - Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

- Notre Dame hører til hele menneskeheden. Den har inspireret forfattere, malere, filosoffer og besøgende, der er kommet fra hele verden - EU-kommissionsformand Jean Claude Juncker.

- Paris Notre Dame er hele Europas Notre Dame. Vi er alle med Paris i dag - EU-præsident Donald Tusk.

- Vi udtrykker vores nærhed med franske katolikker og med den parisiske befolkning. Vi beder for brandmændene og for alle dem, der forsøger at tackle denne dramatiske situation - talsmand fra Vatikanet.

- Så forfærdeligt at se den omfattende brand i Notre Dame i Paris. Måske kunne flyvende vandtanke blive brugt til at slukke branden. Må agere hurtigt! - USAs præsident, Donald Trump

- Mine tanker er med det franske folk i nat og med alarmberedskabet, der kæmper mod det forfærdelige flammehav - Theresa May, Storbritanniens premierminister.

- Unesco står ved Frankrigs side for at redde og genopbygge Notre Dame - Adrey Azoula, der er generalsekretær i FNs videnskabs- og kulturorganisation.

- Hjerteskærende scener med Notre Dame-katedralen i flammer. London i sorg står ved Paris side og i venskab for altid - Londons borgmester, Sadiq Khan.

- Disse forfærdelige billeder af Notre Dame i brand er smertelige. Notre Dame er et symbol på Frankrig og på vores europæiske kultur. Vores tanker er hos vore franske venner - Tysklands forbundskansler Angela Merkel talsmand, Steffen Seibert.

/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

Mest læste